Sprøde “Crispies” af ovnbagte squashchips med havsalt og peber

Super sprøde
Super sprøde "Crispies": Ovnbagte squashchips med havsalt og sort peber

Har du smagt squashchips?

Prøv min chipsopskrift på sprøde ovnbagte squashchips med havsalt og sort peber » Perfekt som tapassnack, salat-topping, chips osv.

Jeg har eksperimenteret en del med ovnbagte squashchips – “Crispies” bl.a. med højere varmegrader, for at opnå kortere bagetid, men det resulterer ofte i, at dine squashchips bliver for mørke.

Den højere temperatur og mere aggressive bagetid, går også ud over ‘sprødheden’ 🙂

Jeg har testet flere forskellige tykkelser, og den anden mindste indstilling(2mm) på mit mandolinjern, har vist sig at give det bedste resultat.

Tip! Anvend fx de sprøde “Crispies” sammen med tapasbordets andre herligheder. Prøv ligeledes at anvende dem hele eller smuldrede som crunchy topping på fx salater.

SE OGSÅ: Bliver din chipsvane sundere, hvis du spiser rodfrugt-chips?

 

Sådan holder du styr på vægten med squashchips (og alt andet)

“Crispies” er penslet med olivenolie og smager himmelsk. Det er bestemt positivt, men lad hellere være med at spise en hel skålfuld, for de er energitætte, og squashchipsende skal jo i sidste ende forbrændes af kroppen, såvel som al anden energi, du indtager.

Du kan spise alt det, du nyder, elsker og holder af, hvis du husker at gøre det i sunde mængder. Sådan er det med ovnbagte squashchips, som med alt andet.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Super sprøde "Crispies" - Squashchips med havsalt og friskkværnet peber
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 2-4
 
Ingredienser:
  • 1 squash
  • 2-3 spsk ekstra jomfru olivenolie
  • Havsalt eller almindelig salt
  • Friskkværnet sort peber
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 100 grader varmluft.
  2. Grib dit mandolinjern og indstil mandolinjernet til 2 mm tykkelse.
  3. Skyl squashen og høvl hele squashen i tynde skiver.
  4. Fordel alle squashskiverne på to eller tre bageplader beklædt med bagepapir. Det er vigtigt at de ikke rører hinanden, for så hænger de sammen til sidst
  5. Med en madpensel, pensles olivenolien henover alle squashskiverne. Krydr godt med havsalt og en smule friskkværnet sort peber.
  6. Sæt bagepladerne i ovnen i 1,5-2 timer, hvorefter dine squashchips / Crispies, er blevet semi-sprøde. Vend de sprøde herligheder og bag dem i yderligere 20-40 minutter, til de er helt gyldne og sprøde.
  7. Tag de sprøde squashchips ud af ovnen og lad dem køle ned. Tildækket med vitawrap, kan dine Crispies / squashchips holde sig sprøde i en uges tid.

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LCHF | PALEO | LOW-CARB | VEGETAR

– Bon appétit –

KUN FÅ LEDIGE PLADSER

 

Please enter your comment!
Please enter your name here