Æggekage – opskrift i ovn med bacon
Nyd den bedste opskrift på æggekage i ovn med bønner, spinat og bacon, dertil salat og dressing » Æggekageopskrift
Jeg har altid ingredienser i mit basislager til at lave en variation af denne opskrift, for den er en af mine personlige madfavoritter. Det er blevet en hel vane for mig at have æg og friske grøntsager i køleskabet, samt et par pakker bacon i min fryser.
Jeg laver ofte dobbelt portion, når jeg laver æggekage. Hvorfor? – fordi foodprepping af frysevenlige livretter, gør det så meget nemmere at lave mad og spise sundt!
Jeg portionspakket fx den grøntsagsfyldte æggekage i fryseren, så jeg ad flere omgange kan klargøre sunde måltider på få minutter. Pliiiing! Så er min portionspakkede forberedte livret klar, og jeg kan nyde sund, lækker og mættende fastfood på rekordtid!
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”
- 10 æg
- 100 gram hakket spinat eller frisk
- 100 gram haricots verts bønner
- 1 glas champignoner eller 100 gram champignoner i skiver
- 200 gram bacon i tern
- 1 stort løg
- 2 terninger hønsebouillon opløst i 0,2 dl kogende vand
- Friskværnet sort peber
- 150 gram strimlet eller fintsnittet spidskål
- 100 gram fintsnittet grønkål
- 1 strimlet gulerod
- 1 peberfrugt
- 1 håndfuld små tomater
- evt. topping fx mandelsplinter, græskarkerner, ristede kikærter ell.
- 2 dl creme fraiche
- 2 spsk citron
- 1 tsk paprika
- ½ tsk salt
- 1 dusk frisk fintsnittet basilikum eller 1 tsk tørret
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Slå æggene ud i en stor skål. Tilføj den opløste bouillon, og pisk det hele godt igennem.
- Tilføj fintsnittet løg, haricots verts bønner, hakket spinat, champignoner, salt og peber.
- Opsmør et ildfast fad af en passende størrelse (omkring 25 x 35 eller tilsvarende). Hæld æggemassen fra skålen over i det ildfaste fad.
- Sæt fadet i den forvaremede ovn, og tilbered æggekagen i cirka 20-25 minutter.
- Mens æggekagen er i ovnen, steges baconternene sprøde på en stor pande.
- Når æggekagen er færdigbagt, serveres æggekagen med sprøde bacontern.
- På et stort fad blandes og anrettes spidskålen, grønkålen og gulerodsstrimlerne. Herefter toppes salaten af med snittet peberfrugt, små tomater og fx mandelsplinter eller ristede kikærter.
- Skyl og snit den friske basilikum fint. Bland så den snittede basilikum med creme fraiche, citronsaft, paprika og salt. Smag dressingen til, og tilføj evt. ingredienser efter eget ønske.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]