Æggekage med bønner, spinat og bacon, dertil blandet salat med dressing

Æggekage med bønner, spinat og bacon, dertil blandet salat med dressing
Æggekage med bønner, spinat og bacon, dertil blandet salat med dressing

4 Personer

Hands-on tid: 15min – Total tid: 30min
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC

Skøn hverdagsfavorit…

Her får du en af mine personlige hverdagsfavoritter. Jeg har altid ingredienser i basislageret til at lave en variation af denne opskrift. Det er blevet en hel vane for mig at have æg og friske grøntsager i køleskabet, og et par pakker bacon i fryseren 😉

Tip! Sidst jeg lavede æggekage, lavede jeg en dobbelt portion. Hvorfor? – Det er jeg glad for du spørger om. Jeg foodprepper gerne ekstra mad, når jeg alligevel er i gang. Det lille ekstra tidsforbrug samme dag, giver nem madlavning andre dage!

Jeg portionspakkede den grøntsagsfyldte æggekage i fryseren, og har ad flere omgange kunne klargøre sunde måltider på få minutter. Ikke nok med det er smart at foodpreppe, det giver dig også mulighed for nyde sund, lækker og mættende fastfood!

Hvem vil du prøve denne lækre opskrift af på?
» Del opskriften med dem nu, så de ved de, de bliver inviteret.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Æggekage med bønner, spinat og bacon, dertil blandet salat med dressing
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser
Æggekagen
  • 10 æg
  • 100 gram hakket spinat eller frisk
  • 100 gram haricots verts bønner
  • 1 glas champignoner eller 100 gram champignoner i skiver
  • 200 gram bacon i tern
  • 1 stort løg
  • 2 terninger hønsebouillon opløst i 0,2 dl kogende vand
  • Friskværnet sort peber
Salaten
  • 150 gram strimlet eller fintsnittet spidskål
  • 100 gram fintsnittet grønkål
  • 1 strimlet gulerod
  • 1 peberfrugt
  • 1 håndfuld små tomater
  • evt. topping fx mandelsplinter, græskarkerner, ristede kikærter ell.
Hjemmerørt dressing
  • 2 dl creme fraiche
  • 2 spsk citron
  • 1 tsk paprika
  • ½ tsk salt
  • 1 dusk frisk fintsnittet basilikum eller 1 tsk tørret
Tilberedning
Sådan laver du æggekagen
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Slå æggene ud i en stor skål. Tilføj den opløste bouillon, og pisk det hele godt igennem.
  3. Tilføj fintsnittet løg, haricots verts bønner, hakket spinat, champignoner, salt og peber.
  4. Opsmør et ildfast fad af en passende størrelse (omkring 25 x 35 eller tilsvarende). Hæld æggemassen fra skålen over i det ildfaste fad.
  5. Sæt fadet i den forvaremede ovn, og tilbered æggekagen i cirka 20-25 minutter.
  6. Mens æggekagen er i ovnen, steges baconternene sprøde på en stor pande.
  7. Når æggekagen er færdigbagt, serveres æggekagen med sprøde bacontern.
Sådan laver du salaten
  1. På et stort fad blandes og anrettes spidskålen, grønkålen og gulerodsstrimlerne. Herefter toppes salaten af med snittet peberfrugt, små tomater og fx mandelsplinter eller ristede kikærter.
Sådan laver du dressingen (køb evt. en light udgave for færre kalorier - ikke LCHF)
  1. Skyl og snit den friske basilikum fint. Bland så den snittede basilikum med creme fraiche, citronsaft, paprika og salt. Smag dressingen til, og tilføj evt. ingredienser efter eget ønske.

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

Please enter your comment!
Please enter your name here