Sund opskrift på grøntsagslasagne
Nem, sund og lækker lasagneopskrift » Nyd en sund alt-i-en opskrift på grøntsagslasagne med aubergine og oksekød
Elsker du også en god omgang lasagne? Så skal du helt sikkert kaste dig ud i at prøve opskriften her af i nærmeste fremtid – det er guf for ganen.
Til dig der har fulgt med længe, så ved du jeg elsker at justere en kende på de traditionelle opskrifter, så de sundhedsoptimeres en smule ved at skifte mere energitætte elementer ud med mindre energitætte, og indbygge flere kalorielette grøntsager.
Prøv opskriften her til lasagnen: Flade grøntsagsbrød med ost og nødder
Tip! Opskriften kan med fordel laves i en større mængde, portions-opdeles og nedfryses, så du har nemme livretter klar i fryseren på travle dage.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”
- 800 gram hakket oksekød
- 500 gram wok grøntsager (optøet fra frost) eller andet fintsnittet grønt
- 75 gram revet cheddarost (jeg brugte Kerry Gold fra Rema)
- 100 gram Buko pikant flødeost eller tilsvarende
- 1 aubergine
- 1 løg
- 2 fed hvidløg (kan udelades)
- 6-7 dl tomatpasata eller hakkede tomater
- 1 dåse tomatpuré
- 3 tsk tørret basilikum eller 1 dusk frisk snittet fint
- 2 okse-bouillonterninger
- 10 gram smør til opsmøring af ildfast fad
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft
- Find en stor gryde (3 liter eller mere). Brun oksekødet af under omrøring.
- Når oksekødet er brunet af i nogle minutter, tilføjes fintsnittet løg, tomatpasata, tomatpure, presset hvidløg, flødeosten og bouillonterningerne. Lad oksekødsblandingen koge ind under omrøring.
- Find mandolinjernet frem, skær top og bund af auberginen, og snit den på langs i cirka 2-3 mm tykkelse. Alternativt kan aubergine-lasagnepladerne snittes med kniv.
- Opsmør et passende ildfast fad, og fordel henholdsvis portioner af oksekødsblandingen og aubergineskiverne, samt en portion fintsnittede grøntsager lagvis i 3-4 lag.
- Top din lasagne af med revet cheddarost og basilikum, og tilbered lasagnen i ovnen i cirka 25 minutter.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]