Blomkålscalzone med oksekød, bacon, hvidløg, feta, og soltørrede tomater

Blomkålscalzone med oksekød, bacon, hvidløg, feta, og soltørrede tomater
Blomkålscalzone med oksekød, bacon, hvidløg, feta, og soltørrede tomater

4 Personer

Hands-on tid: 15min – Total tid: 45min
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC

Mundvandsprovokerende livret…

Lad os snuppe en af mine personlige livretter, som tillige er fortrinlig gæstemad. Jeg er helt tosset med blomkålscalzone i alle de afskygninger, jeg indtil nu har prøvet af.

Tip! Følge enten calzone-opskriften slavisk eller anvende grund-opskriften, og giv den så ellers fuld skrue, og find dit personlige favoritfyld.

Tip! En andet genialt fif ved blomkålscalzonen er, at den fint kan fryse ned i portioner, så du hurtigt og nemt kan hive et lækkert måltid frem, når ikke gider lave mad.

Hvem vil du prøve denne lækre opskrift af på?
» Del opskriften med dem nu, så de ved de, de bliver inviteret.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Blomkålscalzone med oksekød, bacon, hvidløg, feta, og soltørrede tomater
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Blomkålscalzone
  • 1 blomkål
  • 4 æg
  • 75 gram revet mozzarellaost
  • 1½ tsk hav- eller stensalt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
Tomatsovsen
  • 1 dåse hakkede eller flåede tomater
  • 1 tsk paprika
  • 1 dusk frisk basilikum eller 2-3 tsk tørret basilikum
  • ½ tsk salt
Fyld til din blomkålscalzone
  • 75 gram revet mozzarellaost
  • 400 gram hakket oksekød
  • 100 gram bacon i tern
  • 100 gram fetaost i tern
  • 2-3 fed hvidløg (presses ud over oksekødet)
  • 4-5 soltørrede tomater (fintsnittet)
  • 1 stor peberfrugt (fintsnittet)
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk peber
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skyl og snit blomkålet i mindre stykker, så stykkerne kan gå i foodprocessoren. Riv blomkålsstykkerne på foodprocessorens mellemste rivejern, så blomkålen bliver til blomkålsris.
  3. Beklæd en bradepande med et stykke bagepapir, og fordel blomkålsrisene jævnt på bagepladen. Giv bagepladen med blomkålsrisene cirka 10 minutter i ovnen, så meget af fugten fordamper fra blomkålsrisene.
  4. Efter 10 minutter blandes blomkålsrisene med æg, mozzarellaost, salt og peber. Fordel herefter calzonedejen på bagepladen i cirka 30 cm x 30 cm og med en tykkelse på omkring 1 cm.
  5. Giv calzonedejen yderligere 10 minutter i ovnen, til den har en gylden overflade.
  6. Når calzonedejen er sat i ovnen igen, steges baconternene sprøde på én pande, mens oksekødet brunes af på en anden pande samen med presset hvidløg, salt og peber.
  7. Blend/purer alle ingredienserne til tomatsovsen i en skål med en stavblender.
  8. Tag bradepanden med den forbagte calzonedej ud af ovnen. Fordel tomatsovsen, det brunede oksekød med hvidløg, de snittede soltørrede tomater, fetaosten, og halvdelen af den sprøde bacon på den midterste del af calzonedejen.
  9. Fold herefter hver af siderne indover midten. Det gøres nemmest ved at tage fat i bagepapiret og trække ind mod midten. Top calzonen af med den resten af den sprøde bacon, snittet peberfrugt og en smule mozzarellaost.
  10. Tilbered herefter blomkålscalzonen yderligere 10-12 minutter i ovnen, hvorefter den er klar til servering.

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

KUN FÅ LEDIGE PLADSER

Please enter your comment!
Please enter your name here