Bønnesalat med tomat, mandelfyldte oliven og frisk mozzarella

Bønnesalat med tomat, mandelfyldte oliven og frisk mozzarella
Bønnesalat med tomat, mandelfyldte oliven og frisk mozzarella

Nyd en nem bønnesalat som tilbehør

Prøv min lette og lækre tilbehørsopskrift på bønnesalat med tomat, løg, mandelfyldte oliven, valnødder og mozzarella til dine livretter

Måske du bruger kødfrie dage, er vegetar eller bare ønsker at nyde et let og lækkert måltid i solens stråler. Uanset hvad, så prøv denne kødfrie opskrift af i nærmeste fremtid.

Vi har alle dage, hvor vores overskud og energi er i top, men der findes også dage, hvor vores overskud er helt i bund – nemlig ja! Jeg sørger altid for at have en god håndfuld portionsanrettet velsammensat mad klar i fryseren til de dage uden lyst og overskud.

Selvom “Take Away” eller en energitæt færdigret er ok i ny og næ, så er det på længere bane smart, at være forberedt på dage, hvor du ikke har energi, lyst og overskud til at lave mad. Udnyt dage og perioder med overskud til at klargøre nogle nemme livretter.

 

Tag styring, ansvar og situationskontrol, så du får succes!

Du ved jo godt, at dagene kommer, så gør en indsats for at køleskabet, fryseren og dit basislager rummer gode madvalg. Opskriften på denne bønnesalat, er lavet af basisingredienser, jeg stort set altid har på lager.

Tag situationskontrol fremfor at satse på selvkontrol. Når tid, lyst, energi og overskud er i bund, så er din selvkontrol det typisk også, og det er IKKE her, du skal forvente at træffe fornuftige madvalg. Forberedelse betaler sig!

SE OGSÅ: TAG SITUATIONSKONTROL OG UNDGÅ FLERE FIASKOER

Tip! Hvis du mener at din bønnesalat mangler noget kød, fisk, fjerkræ eller lignende, før du bliver ordentlig mæt. Så kog 2-3 æg, åben en dåse, tun, torskerogn, makrel i tomat eller tøm en pakke med pålæg ud over anretningen – Vær kreativ på en simpel måde!

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Bønnesalat med tomat, løg, mandelfyldte oliven, valnødder og mozzarella
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 2
 
Ingredienser:
  • 2 håndfuld frosne haricots verts bønner
  • 2 håndfuld iceberg- eller andet salat (kan udelades)
  • 1 håndfuld mandelfyldte oliven
  • 1 stor tomat eller 6 cocktail tomater
  • 1 lille løg
  • 1 stk frisk mozzarella a' 125 gram
  • Salt
  • Peber
Sådan gør du:
  1. Fyld 1-2 cm vand i bunden af en gryde. Bring vandet i kog og damp bønner i 5 minutter.
  2. Lad bønnerne dampe af eller skyl bønnerne med koldt vand efter tilberedning, så de er klar til at komme i salaten.
  3. Rens og snit salat, tomat og løg. Bland ingredienserne sammen med de afkølede bønner.
  4. Dræn mozzarellaosten og skær den i skiver. Fordel mozzarellaost og de mandelfyldte oliven ovenpå salaten.
  5. Fordel valnødderne ovenpå salaten og giv retten et drys salt og peber.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her