Hvilken motionstype fedtforbrænder bedst?
I videoen tager vi en snak om, hvilken motionsform der egentlig er mest fedtforbrændende og effektiv, hvis du ønsker holdbart vægttab
Overalt på internettet, i ugebladene og i livsstilsmagasiner blæses vi bagover af alverdens påstande om sundhed. Blandt andet påstande om, hvilken motionsform der sikrer dig den mest effektive fedtforbrænding, et varigt fedt- eller vægttab og andre ønskemål.
Det gode spørgsmål er: Hvilken motionsform skal du vælge at bruge din tid på, hvis du ønsker at reducere fedtprocenten og opnå et holdbart vægttab?
I videoen, bliver du klogere på, hvorfor den mest fedtforbrændende motionsform lige nu og her – måske ikke er den mest effektive motionsform, for dig, på længere sigt.
Du bliver også klogere på hvorfor den velomtalte og ofte anbefalede HIIT træningsform, måske ikke er dit bedste valg. Hvis ikke du ved hvad HIIT træning er, så kan du læse mere om det via linket nedenfor.
LÆS HER: HIIT – Træningsformen der giver dig bedre resultater – hurtigere!
HVORNÅR ER DET FARLIGT AT TRÆNE HIIT?
Selvom HIIT kan være mere effektivt, så kaster den øgede intensitet i en træningsindsats desværre nogle gange bivirkninger af sig. Ikke bivirkninger i medicinsk forstand, men en risiko for nogle uønskede sideeffekter fra HIIT intensive træningstilgang.
Lad mig sige det kort. Din krop skal gerne have en vis robusthed og styrke, før jeg vil anbefale dig dissideret HIIT. Intervaltræning inspireret af HIIT er helt fint, men at give utrænet krop fuld smadder i HIIT er ofte unødigt risikabelt ift. skader.
Husk for guds skyld god opvarmning inden HIIT ellers er det ekstra risikabelt.
SE OGSÅ: Pas på dig selv når du intervalløber, HIIT løbetræner og sprinter
HIIT er ikke farligt, men kan være risikabelt. Men alt afhængig af dit udgangspunkt, vil HIIT ofte være en motionsform, du med fordel kan vente med, indtil du er i bedre form.
[mailmunch-form id="617934"]