DETTE ER VIGTIGERE END MOTIVATION OG VILJESTYRKE

OM MOTIVATION OG VILJESTYRKE

Er motivation eller viljestyrke/selvdisciplin det vigtigste, hvis du vil lykkes, eller er der noget, der er endnu vigtigere at få styr på?

I arbejdet med at sætte mål og nå dem, og det at lykkes med forandringsprocesser, er det almindeligt at (over)fokusere på at motivation, selvdisciplin og viljestyrke.

Selvom motivation og viljestyrke ofte vil være både nyttigt, støttende og hjælpsomt til at opretholde engagementet i forandringens tidlige stadier, så er der en ofte overset, men ret afgørende færdighed, de fleste mennesker glemmer at have fokus på.

At kunne designe optimale omgivelse, betingelser og miljøer omkring processen for forandringen, du ønsker at lykkes med.

SE OGSÅ: TAG SITUATIONSKONTROL OG UNDGÅ FLERE FIASKOER

 

VORES OMGIVELSER PÅVIRKER VORES VALG

Det er blevet bevist, at vi mennesker har en tendens til at handle i overensstemmelse med de situationer, vi befinder os i. Det er kendt som situationisme, og det viser, at menneskers adfærd i høj grad påvirkes af de omgivende forhold, vi befinder sig i.

Hvis det omgivende miljø er designet omkring den/de ønskede adfærd, valg og handlinger, vil det øge sandsynligheden for, at forandringerne implementeres, fremmes og fastholdes.

Det samme gælder den anden vej rundt. Det vil være usandsynligt at du lykkes, hvis dit omgivende miljø konstant er saboterende for den/de ønskede adfærd, valg og handlinger

Når du tager højde for den menneskelige tendens til at handle i overensstemmelse med de omgivende forhold, vil du øge sandsynligheden for at skabe nemme, sunde og holdbare forandringer, mål og resultater, i stedet for uholdbare.

SE OGSÅ: DROP RØVERHISTORIERNE OG RE-DESIGN DIT MADMILJØ

 

SÅDAN DESIGNER DU OPTIMALE RAMMER

Når du ønsker at designe optimale omgivelse, betingelser og miljøer omkring forandringsprocessen, kan det være nyttigt at tage højde for følgende faktorer:

  1. Kultur: Den kultur, gruppe og “stamme”, du er en del af har stor indflydelse på, hvad den “normale” adfærd er. Derfor giver det mening, at du bliver en del af mennesker vis kultur fremmer betingelserne for at lykkes, for så øges sandsynligheden markant.
  2. Fysiske rammer: Fysiske rammer kan påvirke adfærd og holdninger. Derfor kan det være nyttigt at designe en indretning af de rum, zoner og steder, hvor den ønskede adfærd og forandring skal finde sted, så de understøttes bedst muligt.
  3. Implementeringsintention: Din klarhed omkring, hvad du ønsker skal ske, hvornår, hvordan, med hvem osv., vil fjerne uklarheder og tvivl, og øge sandsynligheden for at du får succes, når i mål, opnår resultater og skaber den ønskede forandring.

I modsætning til at satse udelukkende på motivation, selvdisciplin og viljestyrke, kan fokus på at designe optimale omgivelse, betingelser og miljøer omkring forandringsprocessen derfor være mere effektivt og varigt.

SE OGSÅ: STYRKEN AF DIT “HVORFOR”, ER AFGØRENDE FOR SUCCES

 

FÅ STYR PÅ DIN SUCCESSTRATEGI

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her