ÉN OPLAGT OG ÉN (OFTE) OVERSET KILDE TIL PROTEINER

ÉN OPLAGT OG ÉN (OFTE) OVERSET KILDE TIL PROTEINER
ÉN OPLAGT OG ÉN (OFTE) OVERSET KILDE TIL PROTEINER

PROTEINER ER KROPPENS BYGGESTEN

Når det kommer til optimal muskelvækst og muskelbibeholdelse fx under et slankeforløb, så er proteiner en vigtig komponent

Ja, infografikken provokerer helt sikkert nogle, bl.a. fordi aminosyre profilen i flæskesvær ikke er lige så god som i den velsammensatte proteindrik. Det er med stor sandsynlighed korrekt, men det ene valg behøver “bare” ikke udelukke det andet.

Har du fx en ustyrlig lyst til flæskesvær, men tvinger endnu en trendy proteindrik gennem halsrøret, fordi det er det eneste “rigtige” i dit mindset, så vågn op!

Ja, der er forskel på proteinkvalitet, aminoprofiler og ernæringssammensætningen i de to illustrerede proteinkilder, men vigtigst er at sikre et tilstrækkeligt proteinindtag.

Nej, pointen er ikke, at du skal droppe alle dine nuværende proteinshakes, proteindrikke, proteinbarer og i øvrigt proteiner fra “rigtig mad” for at spise flæskesvær på fuld tid.

I det tilfælde, af dine tanker og oplevede provokation sætter det sådan på spidsen, så er det formentligt din “sort/hvid”- og “enten/eller”-tænkning, der er godt i gang med at spænde ben for dig igen.

Livet er nuanceret. Skrot dine sort/hvide briller, for du kan sagtens leve mere fleksibelt og nyde mere frihed, glæde og balance, mens du lykkes.

SE OGSÅ: SKUMMETMÆLK KAN FINT GIVE DIG PROTEINER PÅ FARTEN

 

 

DYRE PROTEINDRIKKE MM. ER UNØDVENDIGT

Mange mennesker tror fejlagtigt, at proteinindtag kun drejer sig om dyre proteindrikke, proteinshakes og proteinbarer. Sandheden er, at protein kan fås fra almindelig mad, og en snack som fx flæskesvær, der typisk indeholder 67 gram protein pr. 100 gram.

Lad os kigge lidt nærmere på vigtigheden af et tilstrækkeligt proteinindtag for opbygning og bibeholdelse af muskelmasse, samt hvordan du nemt kan opfylde dine proteinkrav gennem almindelige fødevarer.

SE OGSÅ: HJÆLPER PROTEINBARER OG MÅLTIDSBARER MIT VÆGTTAB?

 

VÆKST OG BIBEHOLDELSE AF MUSKELMASSE

Protein er byggestenen til musklerne i din krop, og når det kommer til styrketræning og muskelvækst, er tilstrækkeligt med protein gennem kosten en afgørende faktor.

Under styrketræning oplever dine muskler små (bevidst forårsagede) skader, og protein spiller en nøglerolle i at reparere, opbygge og forstærke musklerne igen. Et tilstrækkeligt proteinindtag er derfor en afgørende faktor for at opnå muskelvækst og styrke.

Som tidligere nævnt, er kan det også i høj grad anbefales at opretholde et tilstrækkeligt proteinindtag (gerne suppleret med styrketræning), som en del af et vægttabsforløb.

I et vægttabsforløb, hvor din krop er i kalorieunderskud, tærer den fra egne depoter. Det vil typisk være energidepoterne (kropsfedtet), glykogendepoterne (de lagrede kulhydrater i dine muskler og lever), men af og til også dine “proteinlagre” (din muskelmasse).

Gennem tilstrækkelige proteiner i vægttabsforløbet, sikrer vi optimal muskelbibeholdelse, og styrketræner vi kroppens muskler, så fortæller vi også kroppen, at der er en god grund til at holde på kroppens nuværende muskelmasse.

PRØV: OVER 100 GRATIS TRÆNINGSGUIDES TIL HJEMMETRÆNING

Det giver god mening, ikke sandt?

 

HVAD SKAL JEG SPISE FOR AT FÅ PROTEINER?

Mange tror, at protein kun findes i mad som fx kød, fisk og æg. Mens disse er fremragende proteinkilder, er der også en række andre fødevarer, der kan hjælpe med at opfylde dine proteinbehov. Et eksempel, der ofte overses, er flæskesvær.

Flæskesvær er kendt for sin sprødhed og umiskendelige smag, men det indeholder også en betydelig mængde protein. 100 gram – nemlig op til 61 gram protein, hvilket er mere end det meste magert kød.

Dette gør flæskesvær til en overraskende god proteinkilde, især for dem, der ind imellem søger alternativer til traditionelle kødprodukter.

SE OGSÅ: PROTEINDRIK PÅ FARTEN BEHØVER SLET IKKE VÆRE DYRT

Andre almindelige fødevarer, der er rige på protein, inkluderer:

  • Kylling og kalkun
  • Bønner og linser
  • Fisk som laks og tun
  • Tofu og andre plantebaserede proteinkilder
  • Mælkeprodukter, oste og ret generelt i mejeriprodukter

Proteiner (særdeles dem fra faste fødevarer) sikrer også god mæthed, samt reducerer din sultfølelse, hvilket kan være nyttigt i vægttabs- og slankeforløb.

Så næste gang du tænker på protein, behøver du ikke begrænse dig til dyre proteindrikke og barer. Vær nysgerrig på proteinkilderne, du får via almindelige fødevare og fx via en snack som flæskesvær.

PRØV MINE: PROTEINBOLLER MED HYTTEOST OG GRÆSKARKERNER

Nyd friheden ved at være mere nuanceret, kreativ og fleksibel med din kost. 

 

HVORNÅR FÅR JEG NOK PROTEINER?

Proteinindtaget under et vægttabsforløb med styrketræning kan variere afhængigt af flere faktorer, herunder din alder, køn, vægt, træningsintensitet og målsætning.

Generelt anbefales det at øge dit proteinindtag under vægttab og gerne supplere med en form for styrketræning for at bibeholde og muligvis øge din muskelmasse. Herunder ser du nogle mere konkrete retningslinjer ift. et tilstrækkeligt proteinindtag:

En generel tommelfingerregel er at sigte efter 1,2 til 2,2 gram protein pr. kilogram kropsvægt om dagen. Dette område dækker et bredt spektrum af proteinbehov og giver dig plads til tilpasning baseret på dine personlige mål.

Jo, tættere du ligger på den høje ende af dette spektrum, des mere sandsynligt vil det være, at du sikrer optimale betingelser for at bibeholde din nuværende muskelmasse under et vægttabsforløb med kalorieunderskud.

SE OGSÅ: FLOTTE FOOD BLOGS FORFØRERENDE KALORIEFÆLDER

 

FÅ STYR PÅ DIT PROTEININDTAG

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her