Paneret fiskefilet på pande med bønnesalat og ovnbagt blomkål

Paneret fiskefilet på pande med bønnesalat og ovnbagt blomkål
Paneret fiskefilet på pande med bønnesalat og ovnbagt blomkål

Opskrift på paneret fiskefilet

Grøntsagsfyldt fiskeopskrift på paneret fiskefilet med bønne-tomatsalat og ovnbagt blomkål » Lækker som gæstemad

Her får du en velsammensat og super smagfuld livret med masser af vitaminspækkede grøntsager, som egner sig godt til både gæstemad og hverdagsmad. Jeg har paneret opskriftens fiskefilet med en fiberpanering af pofiber.

Panering tilfører fantastisk smag til fisk, kød, grøntsager osv., men husk, at panering altid vil opsuge en mængde stegefedt, og dermed tilføre en del ekstra kalorier til det panerede ingredienser.

Ønsker du at reducere kalorier i retter med panering, kan paneringen undlades.

 

Diabetes, LCHF og glutenfri panering

Traditionel panering er ofte med brødsmuler eller mel, men i opskriften anvendes pofiber, hvorfor du så også kan nyde paneret fiskefilet på kostretninger som LCHF, Low-Carb og KETO, samt hvis du har diabetes eller har brug for en glutenfri kost.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”

4.86 fra 1 stemmer
Paneret fiskefilet på pande med bønnesalat og ovnbagt blomkål
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Fiberpaneret fladfisk
  • 800 gram fladfisk fx rødspættefileter
  • 2 æg
  • ½-1 dl pofiber (kan udelades for færre kalorier)
  • 15 gram smør til stegning
  • 1 citron skåret i skiver
  • Salt og peber efter smag og behag
Ostegratineret blomkål
  • 1 blomkålshoved
  • 50-75 gram flødeost (Urte- og pikantsmag er gode varianter)
  • 50-75 gram revet mozzarellaost
  • 1 tsk tørret basilikum eller en frisk dusk hakket fint
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
Bønne-tomatsalat
  • 250 gram haricots verts bønner
  • 250 gram tomater
  • 1 peberfrugt
  • 1 håndfuld frisk spinat
  • 1 spsk grove mandelsplinter
Sådan gør du:
Sådan laver du den lækreste ovnbagte ostegratinerede blomkål
  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
  2. Skyl og snit blomkålen i mindre buketter.
  3. Hæld blomkålsbuketterne over i et ildfast fad, og vend dem rundt i flødeosten.
  4. Top blomkålsbuketterne af med revet mozzarellaost, basilikum, peber og havsalt.
  5. Sæt det ildfaste fad i ovnen, og tilbered blomkålsbuketterne i cirka 20 minutter.
Sådan laver du de lækreste fiberpanerede fladfisk
  1. Slå æggene ud i en dyb tallerken, og pisk dem sammen med en gaffel.
  2. Hæld pofiberen i endnu en dyb tallerken.
  3. Stik en stor pande en klat smør, og giv panden middel til høj varme.
  4. Vend først fladfiskene i æggeblommerne, og herefter i pofiber, hvorefter de panerede fladfisk lægges over i smørret på panden.
  5. Steg de fiberpanerede fladfisk i cirka 2-3 minutter per styk alt afhængig af tykkelsen. Krydr med salat og peber stegningen.
  6. Efterhånden som fiskene bliver stegt færdig, lægges de af på en tallerken, og serveres med citronskiver.
Sådan laver du den lækreste lune bønne-tomatsalat
  1. Damp eller kog haricots verts bønnerne i 3-4 minutter i en gryde med vand. Dræn bønnerne for vand, og bland dem med spinatblade, snittede tomater og peberfrugt.
  2. Top den lune bønnesalat af med mandelsplinter.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!



 

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor

LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

2 KOMMENTARER

  1. Det ser supergodt ud – det er jo ikke det samme uden panering
    Men hvorfor bruger du ikke bare hele æg i stedet for kun blommerne?

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her