Uhm, flammegrillet hvidløgs-oksemørbrad
Prøv min opskrift på flammegrillet hvidløgs-oksemørbrad med blandet salat og fetaost » Når du ønsker fantastisk lækker mad på rekordtid
Jeg elsker, hvordan min Sous Vide (vakuumpakket vandbadstilberedning), altid leverer kødtilberedning i verdensklasse – og oksemørbrad er ingen undtagelse. Mørt saftigt og rosa-tilberedt oksemørbrad er guf, men hvad oksemørbrad ellers bruges til?
Ja, Sous Vide tilberedt oksemørbrad er altid perfekt og lækker, men tilberedningsvanerne har også godt af at blive udfordret. Derfor udfordrede jeg min skudsikre tilberedning, ved at lave en servering på rekordtid – MAX 15 minutter.
Skal der laves lækker mad på rekordtid, kan kødstykker naturligvis hverken være for tykke eller i hele stege. Alle “MAX 15 MIN”-opskrifterne på LEVBEDRE.DK indeholder derfor ingen store kødstykker, tykke bøffer, stege osv.
Er du typen, der hverken synes du har tid, lyst eller overskud til omfattende madlavning i hverdagen? Så tjek endelig min “MAX 15 MIN”-opskrifter ud.
Lad os kridte skoene, og lave saftigt, mørt og lækkert mad på rekordtid!
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 400 gram oksemørbrad
- 10 cm agurk
- 6 små tomater
- 1 håndfuld iceberg, spidskål eller andet salat
- 1 orange, gul eller rød peberfrugt
- 1 stor champignon eller 3 små
- 1 dl blancherede ærter (kan udlades eller udskiftes med andet grønt)
- 50 gram fetaost
- 2 store fed hvidløg
- 1 spsk smør
- 1 tsk salt
- 1 tsk peber (sort - gerne friskkværnet)
- Skær oksemørbraden i skiver af cirka 1 cm tykkelse. Mariner stykkerne af oksemørbrad i smeltet smør(smeltes på en pande eller i mikroovnen på 10-20 sekunder) og presset hvidløg.
- Tænd op i gasgrillen. Alternativt kan du benytte en grillpande eller almindelig stegepande.
- Rens og snit salat, peberfrugt, champignon og bland det snittede grønt med ærter og de små tomater.
- Tilbered de hvidløgsmarinerede oksemørbradsstykker på den brandvarme gasgrill, grillpande eller almindelige pande i cirka 60 sekunder per side.
- Fordel den flammegrillede hvidløgs-oksemørbrad sammen med den blandede salat og fetaost, på to tallerkener.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]