Flødeost-fyldte koteletter med lun bønne-spinatsalat og chili-mayo

Flødeost-fyldte koteletter med lun bønne-spinatsalat og chili-mayo
Flødeost-fyldte koteletter med lun bønne-spinatsalat og chili-mayo

Har du smagt flødeost-fyldte koteletter?

Prøv min lækre opskrift på flødeost-fyldte koteletter med lun bønne-spinatsalat og chili-mayo » Den bedste opskrift på svinekoteletter!

Her får du efter min smag, en af de bedste opskrifter på at få perfekt tilberedte koteletter. Svinekoteletter kan nemt blive udstillet som jordens kedeligste udskæring. Specielt hvis koteletterne ikke får tilstrækkeligt med kærlighed i tilberedningen.

Her få du simpelthen opskriften på svinekoteletter med indbygget flødesovs!

Koteletter er en mager udskæring, hvorfor der ikke er meget fedtmarmorering, til at give smag, mørhed og tolerance overfor varme og lang tilberedningstid. For dine koteletter ikke ender som det rene sålelæder, så lad se på nogle tips til at få dem gjort saftige og lækre!

Skarpe tips til saftige og lækre koteletter, hver gang!

Tip! Vær varsom med din tilberedningstid og varmestyrke. Svinekoteletter skal helst kun lige akkurat have det, de skal have. Når koteletternes tilberedning er perfekte, så vil et halvt eller helt minut ekstra, kunne gøre din madsucces til en tør fiasko. Undgå det 😉

Tip! Ved at fylde flødeost i koteletterne, øges kalorieindholdet ganske vidst en smule, men flødeosten tilfører saftighed og smag til koteletterne, og man kan næsten påstå, at koteletterne har indbygget flødesovs. Mums 😉 

Tip! Flødeosten og Chili-mayonnaisen indeholder forholdsvist mange kalorier. Hvorfor du med fordel kan moderere indtaget af disse ingredienser, samt reducerer mængden i opskriften yderligere, hvis du ønsker et vægttab.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Flødeost-fyldte koteletter med lun bønne-spinatsalat og chili-mayo
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Flødeostfyldte koteletter
  • 600 gram svinekoteletter
  • 50 gram flødeost pikant (anden variant kan anvendes)
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
  • 10-15 gram smør
Lun bønne-spinatsalat med løg og champignoner
  • 500 gram haricots verts bønner
  • 1 glas champignoner eller 200 gram friske skiveskåret champignoner
  • 5 klumper hakket spinat (frostgrønt)
  • 1 løg
  • 1 håndfuld friske cocktailtomater
  • 10-15 gram smør
Chili-Mayonnaise (Alternativt kan du købe en færdig mayonnaise eller undlade dette)
  • 1 æggeblomme
  • 2 dl raps-, oliven- eller avokadoolie (gerne koldpresset)
  • ½ tsk dijonsennep eller sennepspulver
  • ½ tsk chilipulver
  • 1 tsk hvidvinseddike
  • 2 knsp salt
Sådan gør du:
Sådan laver du de flødeostfyldte koteletter
  1. Begynd med at skære en lomme i koteletterne. Dette gøres nemmest ved at lægge koteletterne på et spækbræt, og skære lommen i koteletterne fra siden af. Pas på fingrene.
  2. Fordel pikant-flødeosten lommerne, du lige har snittet i koteletterne. Krydr med salt og peber.
  3. Giv en stor pande høj varme, og lad smøret smelte. Steg koteletterne i cirka 2-3 minutter, på hver side, ved middel til høj varme.
Sådan laver du den lune bønne-spinatsalat med løg og champignoner
  1. Giv endnu en stor pande høj varme, og lad smøret smelte.
  2. Skræl og snit løget fint. Sauter herefter haricots verts bønner, hakket spinat, løg og champignoner i 4-6 minutter ved høj varme. Smag til med salt, peber og evt. andre krydderier.
Sådan laver du hjemmelavet chili-mayonnaise
  1. Grib din stavblender, og et glas hvor stavblenderens hovede kan komme ned i.
  2. Hæld æggeblomme, olien, sennep eller sennepspulver, hvidvinseddike og chilipulver i blenderglasset.
  3. Sæt stavblenderen ned i bunden af glasset med ingredienserne. Start stavblenderen, mens du fortsat holder stavblenderen mod bund. Når mayonnaisen begynder at tykne, trækkes stavblenderen langsomt op ad, således resten af mayonnaisen ligeledes tyknes.
  4. Hele mayonnaise-øvelsen tager kun omkring 60 sekunder, og den virker hver gang uden mayonnaisen skiller. Voila - et genialt trick.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her