Har du smagt grillede tunbøffer?
Prøv min lækre opskrift på grillede tunbøffer med cremet råkostsalat, mandelfyldte oliven og ost i tern » Skøn weekend- og gæstemad
Wauw! – Grillede tunbøffer smager helt fantastisk, og så mætter de proteinfyldte tunbøffer virkeligt behageligt i mange timer.
Personligt er lyngrillede tunbøffer en klar favorit!
Alle eksperterne fortæller os, at vi skal huske at spise godt med fisk, gerne fede fisk og gerne flere gange om ugen. Det er der specielt tre fornuftige grunde til.
- Fede fisk indeholder de super sunde omega 3 fedtsyrer.
- Du får varieret dine proteinkilder fra ko, gris, fjerkræ osv.
- Veltilberedt fisk smager jo helt fantastisk!
For god ordens skyld vil jeg nævne, at tun ikke er en fed fisk, men du kan nyde godt af punkt 2 og 3 ovenfor. Er du ude efter fede fisk, så prøv fx laks, sild og makrel, der indeholder en del omega 3 fedtsyrer.
Prøv opskriften: Dild-dampet laks med flødestuvet spinat og saftig broccoli
Tip! Flere undersøgelser viser at de fleste mennesker, får alt for lidt omega 3 fedtsyrer gennem kosten. Har du behov for et ekstra omega 3 kosttilskud, finder du en stor test af de bedste fiskeolier på markedet i Helsebladets store test af fiskeolie.
Hvor meget fiskeolie (omega 3) bør du indtage? Mit indtag ligger dagligt på 2-4 gram fiskeolie, hvilket er fornuftigt i forhold til de fleste anbefalinger. Meningerne er mange, og du har sandsynligvis ikke brug for kosttilskud af nogen art, hvis du spiser varieret.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 4 stk tunbøffer
- ½ økologisk citron - saft skal anvendes
- 1 tsk peber
- 1 salt
- 1-2 glas oliven mad mandler
- 500 gram salatost i tern eller feta
- ½ spidskål
- ½ rødkål
- 1 stk lille gulerod
- 1 stk rød peber
- ½ rødløg (kan udelades)
- 1 håndfuld græskarkerner
- 2 dl Creme fraiche (eller let yoghurt for færre kalorier)
- 2-3 spsk mayonnaise (kan undlades, men det smager skønt)
- 2 tsk hvidvinseddike
- ½ økologisk citron - Skal og saft skal anvendes
- ½ tsk peber
- ½ salt
- Læg tunbøfferne på en tallerken og pres citronsaft ud over tunbøfferne. Lad tunbøfferne marinere i citronsaften, mens råkostsalaten snittes.
- Rens og snit alle ingredienserne til råkostsalaten fint, og hæld salaten i en passende salatskål.
- Bland alle ingredienserne til dressingen i en skål ved siden af. Hvis ikke du forventer at spise andet end en mindre portion råkostsalat, så nøjes med at blande en passende portion dressing med den mængde råkostsalat du forventer at spise. Gem resten af råkostsalaten og dressingen, hver for sig i køleskabet. På den måde holder det sig friskt og sprødt.
- Dræn oliven og hæld dem i skål. Dræn også salatosten og hæld det i en skål.
- Tænd op i grillen, grillpanden eller en almindelig pande, hvis ikke du har mulighed for andet.
- Som med meget andet fisk, er det utroligt nemt at splitte af, hvis du giver det for meget varme. Jeg gav tunbøfferne 1 minut på hver side. Det afhænger en smule af tykkelsen på tunbøffen, men ½-1 minut på en varm grill, er et rigtig god udgangspunkt. Tunbøffen må gerne være rød - rosa inden i.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]