Stenaldermuffins med nødder, kerner og frø » Genial Madpakkeide

Stenaldermuffins med nødder, kerner og frø » Genial Madpakkeide
Stenaldermuffins med nødder, kerner og frø » Genial Madpakkeide

Stenaldermuffins, har du smagt dem?

Opskriften på stenaldermuffins er uden mel og gluten, og de er geniale som madpakkeide, snack eller mellemmåltid

Vidste du, at de også spiste muffins i stenalderen? Ha, ha… og de er sundere end nutidens (rigtige) muffins. Måske du mangler et mættende mellemmåltid, et groft indspark til en sund madpakke eller en hurtig snack til at bøje sulten af, når du er på farten?

I så fald synes jeg du skal du prøve opskriften på mine stenaldermuffins, som i øvrigt er en glimrende kilde til at få sunde vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer.

PRØV OGSÅ: Stenalder knækbrød » Nem opskrift på mel- og glutenfrit knækbrød

Stenaldermuffins holder sig 7-10 dage i køleskabet, og er i øvrigt yderst fryseegnede. Der er derfor god fornuft i at lave en ordentlig omgang, så du kan have dem klar i en fart.

Grove kernehapsere med mandler og valnødder

Tip! Temperaturen er med vilje holdt relativt lav, for bedst muligt at beskytte de sarte fedtsyrer.

Sundhedsmæssigt er det ofte givet godt ud at benytte lavere temperaturer og længere tilberedningstid, fremfor det modsatte. Ødelæg ikke din mad af med køkkenstress.

 

Næringsindhold pr. 100 gram, og pr. styk (ved 16 stk.)

Pr. 100 gram: 534 kcal | Kulhydrater: 8,6 gram | Fedt: 45 gram | Protein: 22 gram

Pr. styk: 119 kcal | Kulhydrater: 1,91 gram | Fedt: 9,9 gram | Protein: 4,9 gram

PRØV OGSÅ: Stenalderbrød med nødder, kerner og frø » Nem opskrift uden mel

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Stenaldermuffins med nødder, kerner og frø » Genial Madpakkeide
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 14-16
 
Ingredienser:
  • 5 æg
  • 5 spsk koldpresset kokosolie (kan erstattes med smeltet smør eller olivenolie)
  • 50 gram chiafrø
  • 50 gram solsikkekerner
  • 50 gram græskarkerner
  • 100 gram hørfrø
  • 100 gram sesamfrø
  • 1 dl hele mandler
  • 1 dl halve valnødder
  • 1½ tsk hav- eller stensalt
  • + Husk at købe muffinforme
Sådan gør du:
  1. I en skål blandes alle ingredienserne godt sammen med en stor ske.
  2. Tænd ovnen på 150 grader varmluft. Mens oven opvarmes lader du kerneblandingen stå og hvile i cirka 10 minutter (Hviletiden vil gøre kerneblandingen mere sammenhængende.)
  3. Rør rundt i kerneblandingen en sidste gang, inden kerneblandingen fordeles i muffinsformene. Fyld ikke muffinsformene for meget, lav i stedet nogle ekstra stenaldermuffins, hvis du har noget af kerneblandingen i overskud.
  4. Bag dine stenaldermuffins i cirka 40-45 minutter til de er gyldne.
  5. Tag dine stenaldermuffins ud af ovnen, fjern forsigtig muffinsformene og stil de varme stenaldermuffins til afkøling på en bagerist.
Næringsindhold
Pr.: Pr. muffin Kalorier: 119 Fedt: 9,9 Kulhydrater: 1,9 Protein: 4,9

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor

LOW-CARB | KETOGENIC | LCHF | PALEO

– Bon appétit –

5 KOMMENTARER

  1. Glæder mig til at prøve denne lækre opskrift på kernehapser.
    Men jeg mangler information om hvor mange kulhydrater de indeholder ?
    Jeg er diabetiker, så det er lidt svært at give insulin når man ikke se indholdet af kulhydrater-
    Mange varme hilsner
    Laila

    • Det lyder dejligt… Rigtig god fornøjelse Laila 😉

      Mit bedste tip til dig er at tjekke ingredienser og mængder op på https://frida.fooddata.dk/ og dividere med antallet af kernehapsere, hvis du ønsker en mere præcis udregning.

      Tricket kan iøvrigt anvendes ifbm. alle andre opskrifter, der fanger din interesse

      Ha’ en fortsat skøn dag.
      De bedste hilsner
      Johnny Christensen

  2. Tak for dem, de er super gode
    Jeg har lige beregnet tilgængelige kulhydrater på Frida fooddata, og det bliver 29,3 for hele portionen…
    Jeg fik 12 stk ud af det, og det er så 2,5g tilgængelig kulhydrat pr stk …det er bare super..

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her