Skøn hummersuppe med ristede jomfruhummerhaler og frisk dild

Skøn hummersuppe med ristede jomfruhummerhaler og frisk dild
Skøn hummersuppe med ristede jomfruhummerhaler og frisk dild

Mangler du en hummersuppe fx til Nytår?

Prøv min opskrift på hummersuppe med jomfruhummerhaler og frisk dild, når du vil forkæle dig selv, din partner eller dine nytårsgæster

Ja, opskriften kræver en smule tid, men den smager også himmelsk! Opskriften er for de fleste ikke en typisk hverdagsopskrift, men prøv den for guds skyld af en dags tid, hvor du har tid, energi, lyst og overskud til smagfuld madlavning.

Jeg elsker den kraft, smag og dybde, du får ud af en veltilberedt hummersuppe. Har du endnu ikke har prøvet hummersuppe? Så lov mig at gøre det snarest.

Supper er geniale både som forretter i små portioner fx som nytårets forret, men supper fungerer også aldeles fortræffeligt som hovedretter i store portioner.

 

Jamen, suppe mætter mig ikke nok til at være hovedmåltid

Når suppe skal udgøre mit hovedmåltid, sørger jeg altid for at tilsætte ekstra proteiner til suppen for mæthed. Afhængigt af suppen kan det fx være små stykker torsk, fiskeboller, kødboller, kyllinge- eller skinkestykker, samt evt. grøntsagstilbehør ved siden af.

Vi skal jo gerne blive mætte af suppen, og består suppen ikke af grøntsager i sig selv, er et grøntsagstilbehør også en god ide. Med nogle små justeringer, kan du også sagtens blive mæt, selvom hovedmåltidet er suppe.

Mange vil argumentere for, at der skal brød til, når der er suppe på menuen, og mange ender da også med at spise store mængder brød med smør eller hvidløgsflutes til suppe.

Ovenstående proteinrige tilføjelser, vil mætte dig langt bedre pr. kalorie, end brød. Men vil du have brød til suppen, så nyd brød i små sunde mængder, og tjek evt. mine opskrifter på sundere og mere mættende brød, som du finder via linket her.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Skøn hummersuppe med ristede jomfruhummerhaler og frisk dild
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Holdbarhed: Suppen holder 4-5 dage i køleskabet og 4-6 måneder i fryseren.
Ingredienser:
  • 1-2 kg skaller fra jomfruhummerhaler
  • 600 gram pillede jomfruhummerhaler (uden skal)
  • 250 ml fløde (eller cremefine for færre kalorier)
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dåse tomatpure
  • 3-4 dråber fishsauce/fond
  • 1 flaske hvidvin
  • 2 dl vand
  • ½ økologisk citron til fintreven skræl og friskpresset saft
  • 25 gram smør + en ekstra klat smør
  • 1 god tot frisk dild
  • ½ tsk peber
  • ½ salt
Sådan gør du:
  1. Pil løg og hvidløg og skær begge dele i grove stykker.
  2. Find en stor gryde(skal have plads til skaller mm.), smelt smøret og tilsæt løg, hvidløg og tomatpure.
  3. Brun løg, hvidløg og tomatpure af i et par minutter, hvorefter jomfruhummerskallerne tilsættes gryden.
  4. Rist/brun jomfruhummerskallerne godt igennem under jævnlig omrøring i yderligere fem minutter.
  5. Herefter tilsættes vand, hvidvin, fishsauce/fond, citronskal og saft til gryden. Lad grydens indhold simrekoge i ca. 15 minutter, hvorefter du slukker for gryden og lader den stå at trække i en halv times tid.
  6. Efter en halv times tid, sigtes grydens indhold for skaller mm. Sæt gryden over varmen igen og reducer indholdet yderligere efter smag og behag. Smag til med salt og peber.
  7. Inden servering tilsættes fløde til den reducerede mængde hummersuppe.
  8. Imens fløden runder hummersuppen af, bringes vand i kog en passende gryde i kog og jomfruhummerne tilsættes. Pocher (kog kort) jomfruhummerne i 30 - 60 sekunder, hvorefter de tages op og køles af indtil varmen tillader, at du med fingrene kan fjerne skallerne.
  9. Grib en pande og tilsæt en smørklat. Pres et fed hvidløj ud i smørret, og svits hurtigt(max 30-60 sekunder) de pillede jomfruhummerhaler af. Tilføj et skvæt citron, lidt salt og peber, hvorefter jomfruhummerhaler tages af panden.
  10. Fordel hummersuppen i fire tallerkener, og server hummersuppen med ristede jomfruhummerhaler og en tot frisk dild.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

3 KOMMENTARER

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her