Smagfuld hummersuppe med ristede jomfruhummerhaler og frisk dild

Smagfuld hummersuppe med ristede jomfruhummer
Smagfuld hummersuppe med ristede jomfruhummer

4 Personer

Hands-on:  15min – Total tid:  75min
LCHF | KETOGENIC | LOW-CARB

Kræver en smule tid, men smager himmelsk!

Måske denne opskrift ikke bliver en du hiver frem i hverdagene, men ind i mellem er det virkeligt skønt at prioritere at få lavet noget ekstra god og tidskrævende mad.

Jeg elsker den kraft, smag og dybde, som du får ud af en veltilberedt hummersuppe. Hvis du endnu ikke har prøvet hummersuppe, så lov, lov, lov mig at gøre det snart 😉

Supper er geniale både som forretter i små portioner og som hovedretter i store portioner. Skal suppen udgøre hovedmåltidet, sørger jeg næsten altid for at tilsætte noget protein. Det kan være fisk, kød, fjerkræ og typisk servere også noget grønt “on the side”.

Vi skal jo gerne dækkes godt ind, selvom hovedmåltidet er suppe 😉

Mange vil argumentere for at der skal brød til, når der er suppe på menuen. Til de som ønsker brød til suppemåltider, kan jeg anbefale at lave en portion af mine skønne fiberboller, som du finder opskriften på ved at klikke her.

Eller tjekke resten af Low-Carb brødsektionen ud for interessante opskrifter… 

God fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Prøv opskriften af i dit eget køkken, og del oplevelsen med os andre nedenfor…”

5 from 1 reviews
Smagfuld hummersuppe med ristede jomfruhummer
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 1-2 kg skaller fra jomfruhummerhaler
  • 200 gram pillede jomfruhummerhaler (uden skal)
  • 250 ml fløde
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 1 dåse tomatpure
  • 3-4 dråber fishsauce/fond
  • 1 flaske hvidvin
  • 2 dl vand
  • ½ økologisk citron til fintreven skræl og friskpresset saft
  • 25 gram smør + en ekstra klat smør
  • 1 god tot frisk dild
  • Friskkværnet sort peber
  • Hav- eller stensalt
  • Gem et par hummerhaler til fyld i suppen.
Sådan gør du:
  1. Pil løg og hvidløg og skær begge dele i grove stykker.
  2. Find en stor gryde(skal have plads til skaller mm.), smelt smøret og tilsæt løg, hvidløg og tomatpure.
  3. Brun løg, hvidløg og tomatpure af i et par minutter, hvorefter jomfruhummerskallerne tilsættes gryden.
  4. Rist/brun jomfruhummerskallerne godt igennem under jævnlig omrøring i yderligere fem minutter.
  5. Herefter tilsættes vand, hvidvin, fishsauce/fond, citronskal og saft til gryden. Lad grydens indhold simrekoge i ca. 15 minutter, hvorefter du slukker for gryden og lader den stå at trække i en halv times tid.
  6. Efter en halv times tid, sigtes grydens indhold for skaller mm. Sæt gryden over varmen igen og reducer indholdet yderligere efter smag og behag. Smag til med hav- eller stensalt og friskkværnet sort peber.
  7. Inden servering tilsættes fløde til den reducerede mængde hummersuppe.
  8. Imens fløden runder hummersuppen af, bringes vand i kog en passende gryde i kog og jomfruhummerne tilsættes. Pocher jomfruhummerne i 30 - 60 sekunder, hvorefter de tages op og køles af indtil varmen tillader, at du med fingrene kan fjerne skallerne.
  9. Grib en pande og tilsæt en smørklat. Lad smøret smelte og svist/rist hurtigt(max 30-60 sekunder) de pillede jomfruhummerhaler af med et skvæt citron, lidt hav- eller stensalt og friskkværnet sort peber. Tag de svitsede/ristede jomfruhummerhaler af panden.
  10. Fordel hummersuppen i fire tallerkener og server hummersuppen med ristede jomfruhummerhaler og en tot frisk dild.

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

KUN FÅ LEDIGE PLADSER

Please enter your comment!
Please enter your name here