
Prøv de lune kerneboller med valnødder
Her får du opskriften på kerneboller med valnødder og sesamdrys. En brødopskrift der er glutenfri, proteinrig og mættende
Brødopskriften på kerneboller med valnødder og sesamdrys, giver dig 6-8 lækre (glutenfrie og LCHF/KETO-venlige) morgenboller, frokostboller eller boller til madpakken.
Kernebollerne kan varieres på et utal af måder, så se blot hvad du har af spændende nødder og kerne liggende i køkkenskabene, og prøv dig frem.
Vil du gerne have lidt mere smag i brødene, så smid fx en lille håndfuld rosiner, tranebær eller gojibær i, så kan kernebollerne nemt udgøre et nemt måltid på farten i sig selv.
Bær-tvistet giver smag og sødme til kernebollerne, og de eftersom bollerne er fulde af sunde fibre og gode proteiner, vil de mætte dig godt i flere timer.
Vejledende kalorieberegning
Den samlede portion indeholder 800 kalorier, 80 gram protein, og 40 gram fibre.
Pr. kernebolle bliver det cirka:
- 100 kalorier
- 10 gram protein
- 5-6 gram kulhydrater heraf 5 gram fibre
Hvordan skal kernebollerne opbevares?
Opbevar ikke kernebollerne i brødkassen eller på køkkenbordet i mere end 1 dag. De er sammensat af mere næringsrige ingredienser end fx almindeligt brød, og skal derfor helst på køl for at holde sig friske og lækre. De er i øvrigt yderst fryseegnede.
Giv blot kerneboller en omgang ovnvarme eller en tur i mikroovnen inden anvendelse, så smager de ligesom, da de var nylavede.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 4 æg
- 3 dl hytteost
- 3 dl pofiber
- 1 tsk bagepulver
- 1 tsk salt
- 2-3 spsk græskarkerner
- 0,5 dl valnødder
- 2 spsk sesamfrø til drys
- Tænd din ovn på 200 grader varmluft.
- Bland eller blend hytteosten med æg, pofiber, bagepulver og salt. Hak valnødderne groft, og bland dem i dejen til sidst.
- Beklæd en bageplade med bagepapir, og form dine kerneboller med en ske. Drys toppen af bollerne med sesamfrø, og sæt bagepladen med bollerne i ovnen.
- Tilbered kernebollerne i cirka 15-20 minutter ved 200 grader (afhænger af størrelsen).
Retten kan fint laves i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
De ser gode ud – men det ville være fint med en vægtangivelse for mandlerne, hvis man laver melet selv. Hvor mange gram mandler går der til 1 dl mandelmel?
Mvh
Anja
Glimrende pointe. Jeg malede faktisk 1 dl mandler til mandelmel – det er både passende og helt fint.
Tak fordi du følger med 😀
Hvor mange kalorier Per bolle ?
Vejledende kalorieberegning
Den samlede portion indeholder 800 kalorier, 80 gram protein, og 40 gram fibre.
Per bolle giver omkring 100 kalorier, 10 gram protein og 5 gram fibre .
Hvor mange kulhydrater pr bolle?
Omkring 5-7 kh per bolle alt afhængig af størrelsen.
God fornøjelse