
Prøv mine æggemuffins med mozzarellaost og bacon
Her får du en nem opskrift på lækre æggemuffins med mozzarellaost og bacon » Glimrende mad at have med på farten og i madpakken.
Ja, spørger du mig, så kan de lækre æggemuffins fungerer godt som både morgenmad, frokost og som aftensmad.
Har du brug for noget lækkert og nærende mad til madpakken, så er de her æggemuffins også et herligt bud. De mætter utroligt behageligt og længe og så smager de himmelsk!
Det allervigtigste er, at jeg endnu ikke har stødt på et barn, som ikke har kunne lide dem. Jeg har kun oplevet positiv feedback på opskriften, fra både børn og voksne – Sådan!
Tip! Lav evt. en større portion, dine æggemuffins kan nemlig nedfryses uden problemer 🙂
» Jeg håber, du har lyst til at dele den lækre opskrift… » Tak!
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
Lækre æggemuffins med mozzarellaost og bacon » Nem madpakkeide!
Forfatter: Johnny Christensen
Hands-on tid:
Tilberedningstid:
Total tid:
Antal portioner: 10
Ingredienser:
- 6 æg
- 50 gram revet mozzarella
- 1 lille løg
- 100 gram bacon i tern eller skiver
- 1 strøgen tsk salt
- 2 knsp friskkværnet peber
- Lidt olie eller smør til opsmøring af formene
Sådan gør du:
- Start med at tænde for ovnen på 175 varmluft ovn.
- Grib en pande, og giv den middel til høj varme. Snit din bacon i mindre stykker, hvis du anvender bacon i skiver og steg det sprød på panden. Anvender du bacon i tern, steges det blot sprødt.
- Mens du steger bacon, blendes eller piskes æg, mozzarellaost, snittet løg, salt og peber sammen til en æggedej. Fyld herefter ⅔ dele af den sprøde bacon i æggedejen, og gem resten til topping.
- Smør overfladen af papirsmuffinsformene med smør eller olie, og placer dem i de faste forme af stanniol eller i en muffinsbageplade.
- Fyld æggedejen i de smurte papirmuffinsforme, indtil de er fyld til cirka 1 centimeter fra formens kant. Fylder du for meget æggedej i formene, vil dejen flyde ud over kanten under bagningen, da dine æggemuffins hæver en del op.
- Top dine æggemuffins af med resten af den sprøde bacon, og bag så dine æggemuffins i ovnen i 20-25 minutter til de er gyldenbrune.
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LCHF | PALEO | LOW-CARB
– Bon appétit –
Både de her muffins, og de andre lækre varianter, er super lækre!
Jeg elsker dem, og ungerne elsker dem 🙂
Tak for al den gode inspiration.
Venlig hilsen
Susanne
Det er super skønt at høre, I er vilde med mine æggemuffins – Gør mig super glad!
Ha’ en skøn weekend Susanne.
/Johnny Christensen – UPGRADED.DK