Lynstegte fiskefrikadeller med cremet spinat og dampet broccoli

Lynstegte fiskefrikadeller med cremet spinat og dampet broccoli
Lynstegte fiskefrikadeller med cremet spinat og dampet broccoli

Hvad siger du til lynstegte fiskefrikadeller?

Prøv min nemme og lækre opskrift på lynstegte fiskefrikadeller med cremet spinat og dampet broccoli » Skøn opskrift på hverdagsmad

Vi skal spise mere fisk siger eksperterne. Det er jeg helt enig i, for fisk og skaldyr er sundt. Fisk og skaldyr er næringsrigt og et fantastisk proteinrigt alternativ til ko, gris, lam og fjerkræ, som mange af os formentligt anvender oftere i vores madlavning.

På trods af fornuften, så føler mange det mere udfordrende at få spist mere fisk i det daglige. Det er bare ikke ligeså nemt at komme de gode intentioner til handling, som det fx ville være at give en hver portion aftensmad et skvæt citronsaft. Blot et eksempel.

Vi kan have de bedste intentioner, men får vi ikke gjort de gode intentioner synlige, attraktive, lette og gentagelses-lystne at udføre i hverdagen, bliver de sjældent virkelighed.

Citronskvæt-eksemplet, er blot nemmere at omsætte i hverdagen. Men nu handler det jo om fisk, og ofte høre jeg, at det er besværligt, en smule uhåndterligt, uvant osv. at håndtere fisk og skaldyr i forhold til ko, lam, fjerkræ osv.

Hvordan kommer du så rent faktisk i gang og lykkes med at få omsat dine gode intentioner til holdbare handlinger – i virkeligheden? Her er nogle konkrete tips!

PRØV OGSÅ: Lune fiskefrikadeller, lækre blinis med stenbiderrogn og let salat

 

Sådan lykkes du med at spise mere fisk i en travl hverdag:

  • Gør det synligt: Planlæg minimum en fiskedag om ugen.
  • Gør det attraktivt: Køb fileter og sider af fisk, hvor det “trælse” arbejde er klaret.
  • Gør det let: Find nogle ret simple opskrifter, du kan overskue i din (travle) hverdag.
  • Gør det gentagelses-lystent: Vær nysgerrig på gode fiskekrydderier og lækre fiske opskrifter, som gør det smagsmæssigt lækkert for dig at gentage succesen. Målet er at skabe en selvdreven lyst og gentagende trang til mere fisk i hverdagen.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Lynstegte Low-Carb fiskefrikadeller med cremet spinat og dampet broccoli
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Fiskefrikadeller
  • 800 gram torsk uden skind og ben
  • 1 æg
  • 1 god dusk dild
  • 1 stort løg
  • 1 økologisk citron (skal og saft skal bruges)
  • 1 tsk friskkværnet sort peber
  • 1,5 tsk salt
  • 15-20 gram smør til stegning
Cremet spinat
  • 10 klumper hakket spinat fra frost
  • 1 dåse kokosmælk (Kun det fede, faste indhold i dåsen skal anvendes)
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
  • 1 terning bouillon - valgfri smag
Dampet broccoli
  • 500 gram broccoli i buketter
  • 1 drys salt
Sådan gør du:
Sådan tilbereder du fiskefrikadellerne
  1. Start med at skrælle løget og skylle dilden. Kør så begge dele en tur igennem kniven i din foodprocessor.
  2. Tilføj derefter torsk, æg, skal og saft fra en halv citron, samt salt og peber i foodprocessoren. Blend alle ingredienserne godt sammen i nogle minutter til fiskefarsen har en fin og lækker konsistens.
  3. Grib en stor pande og lad en god klat smør smelte ved middel-høj varme.
  4. Form en passende størrelse fiskefrikadeller med en ske eller i hånden, og steg dem i 2-3 minutter per side i smør på panden. Server fiskefrikadellerne med halve citronskiver.
Sådan tilbereder du cremet spinat
  1. Grib en kasserolle og varm de frosne spinatklumper op. Når spinaten er tøet op er det en god ide at hælde så meget overskydende væske fra spinaten som muligt.
  2. Tilsæt det faste, fede kokosmælk fra dåsen. Lad spinat, kokosmælk og bouillon koge ind og få en cremet og lækker konsistens. Jævn kun den cremede spinat hvis det er nødvendigt.
  3. Smag til med salt, peber og evt. andre favorit-krydderier.
Sådan tilbereder du dampet broccoli
  1. Fyld en 2-3 liters gryde med cirka 2 cm vand og broccolibuketter.
  2. Bring vandet til kogning ved høj varme. Når vandet koger skrues der ned til middel varme og timeren sættes til 3 minutter, hvorefter dine broccolibuketter er al dente(Perfekte)
  3. Hæld vandet fra broccolibuketterne og tilføj et dryssalt.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC | PALEO

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her