Nem og lækker champignon-ostesuppe med porrer og forårsløg

Champignon-ostesuppe med porrer og forårsløg » Nem opskrift
Champignon-ostesuppe med porrer og forårsløg » Nem opskrift

Nem og lækker champignon-ostesuppe

Prøv denne velsmagende champignon-ostesuppe med friske porrer og forårsløg. Genial suppeopskrift som fx forret eller skrub-af-mad…

Ja, jeg mener faktisk, at suppen er ret genial! Du kan lave den velsmagende og nemme champignon-ostesuppe klar på blot 15 minutter, hvilket er ret… Genialt!

Herudover smager suppen helt fantastisk, hvilket gør suppen ideel som forret, når du får gæster eller har brug for en omgang skrub-af-mad, når gæsterne skal smutte… Genialt!

Hvor er mit kød? Det vil formentligt hovedsageligt være mandfolk, der tænker denne tanke, når de ser en suppeopskrift som denne her. Ro på! Champignonerne og flødeosten tilfører suppen en pæn andel protein, og hvis det ikke er nok, får du her et skarp tip.

Vil du have mere protein i måltidet? Tilsæt fintsnittet kyllingbryst eller skinkestrimler til suppen. Giv suppen et opkog, og efter 5 minutter har du en dejlig proteinrig suppe.

Nåh ja, denne opskrift fortjener naturligvis etiketten #MAX15MIN, fordi den kan tilberedes på 15 minutter. Find alle 15 minutters opskrifterne via ovenstående hashtag.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Champignon-ostesuppe med porrer og forårsløg » Nem opskrift
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 200 gram flødeost (valgfri smag. Jeg anvendte flødeost med kantareller)
  • 500 gram rensede og snittede champignoner (eller 2 dåser når det haster)
  • 1 liter hønsebouillon (kan laves af 2 stk hønsebouillon + 1 liter vand)
  • 1 porre
  • 1 bundt forårsløg
  • 10 g smør
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk friskkværnet sort peber
Sådan gør du:
  1. Smelt smørret i en stor gryde, og sauter de rensede og skiveskårne champignoner ved høj varme i 3-5 minutter.
  2. Mens champignonerne sauteres, renses og snittes forårsløg og porre i tynde skiver.
  3. Efter 3-5 minutters sautering af champignonerne, tilføjes hønsebouillon, porre, forårsløg og flødeost til gryden. (OBS: Hvis du ønsker at tilføje fx fintsnittet kylling, så tilføj det til gryden nu)
  4. Kog din cremede ostesuppe op under jævnlig omrøring. Efter nogle minutters opkog, smages suppen til med salt og peber, og er herefter klar til servering.

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC

– Bon appétit –

  Få vejledning, viden og værktøjer til at lykkes!

KUN FÅ LEDIGE PLADSER

 

2 KOMMENTARER

  1. Det lyder lækkert, men hvor kan man købe flødeost med kantareller?
    PS Dejligt, at du er holdt op med at pege ad folk 🙂

    • Tak – det smager også fantastisk Aase 😀

      Jeg købte det i Netto, men har ikke set det længe, desværre!

      Buko pikantost eller en hvilken som helst anden lækker flødeost kan anvendes i stedet for 😉

      » Nåhh, så du har lagt mærke til, jeg har skiftet billede 😀

      Ha’ en fantastisk dag 😀

Please enter your comment!
Please enter your name here