Svinemørbrad med bacon, ost, cremet spinat og sauteret grønt

Svinemørbrad med bacon, ost, cremet spinat og sauteret grønt
Svinemørbrad med bacon, ost, cremet spinat og sauteret grønt

Har du smagt svinemørbrad med ost og bacon?

Prøv min yderst smagfulde opskrift på svinemørbrad med bacon, ost, cremet spinat og sauteret grøntsager » Perfekt som gæstemad

Bacon er og bliver en fantastisk smagsgiver i madlavning, som du kan anvende vidt og bredt i et utal af livretter. “ER DU OGSÅ BACON-ELSKER?”

Alt med måde, sagde en klog mand eller kvinde engang, og du kan sagtens nyde bacon i sunde mængder, mens du lykkes med fx vægttab.

I opskriften, anvendes bacon naturligvis som smagsgiver, men den sprødstegte bacon, tjener også et andet formål. Den holder nemlig på den saftige mørbrad og det smeltede mozzarellaost inden i.

Husk på, at din sundhed eller at lykkes med vægttab ikke handler om enkelte fødevarer, men om dit generelle kalorieindtag.

Her i opskriften, har jeg sammensat en fedtfattig svinemørbrad med bacon og ost i sunde mængder. Hele molevitten er pakket ind i en masse grøntager, hvorved det samlede måltid bliver både velsammensat, smagfuldt og super lækkert.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Svinemørbrad med bacon, ost, cremet spinat og sauteret grønt
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Saftig baconsvøbt svinemørbrad med ost
  • 4 svinemørbradhoveder eller en 600-800 grams svinemørbrad delt i fire
  • 125 gram bacon
  • 125 gram frisk mozzarellaost (1 klump)
Cremet spinat
  • 8-10 klumper hakket spinat (frost)
  • 50 gram flødeost af valgfri variant eller 1 dåse kokosmælk (kun den fede del)
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk friskkværnet sort peber
Sauteret grønt
  • 250 gram asparges
  • 250 gram broccolibuketter
  • 250 gram haricots verts bønner
  • 1 stort løg
  • 1 snack peber
  • 5 små tomater
  • 1 håndfuld valnødder
  • 1-2 spsk smør
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
Sådan gør du:
Sådan laver du saftig baconsvøbt svinemørbrad med ost » Perfekt opskrift!
  1. Afpuds mørbradsstykkerne, og skær hver af stykkerne halvt igennem. Krydr med salt og peber.
  2. Skær skiver af friske mozzarellaost, og fyld en til to skiver i hver af mørbradsstykkerne. Svøb bacon omkring hver af de ostefyldte mørbradsstykker, og steg dem sprøde hele vejen rundt, på en stor pande ved middel varme.
  3. Efter cirka 12-15 minutter tages de sprøde baconsvøbte mørbradsstykker af panden og serveres.
Sådan laver du en lækker cremet spinat
  1. Varm den frosne spinat op i en gryde, tilsæt det fede fra dåsen med kokosmælk, og lad så spinat og kokosmælk koge ind til den er cremet og lækker. Smag til med salt og peber.
Sådan laves det sauterede grøntsager som tilbehør
  1. Snit asparges, broccoli og løg i mindre stykker, og sauter det i smør (eller noget af det resterende baconfedt) sammen med haricots verts bønner på en stor pande.
  2. Inden servering blandes de sauterede grøntsager med snittet tomat, snackpeber, og en håndfuld valnødder. Dette giver et friskt tvist og skøn tekstur til de smørsauterede grøntsager.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

2 KOMMENTARER

  1. Når jeg følger dine links på mobilen, når jeg aldrig at få slutningen af opskrifter, fordi din pop up boks kommer og dækker hele skærmen. På en tablet kan den lukkes ned uden at genere, men det kan den ikke på min mobil. Det er ret træls

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her