Ostefyldt mørbrad i baconsvøb med cremet spinat og sauteret grønt

Ostefyldt mørbrad i baconsvøb med cremet spinat og sauteret grønt
Ostefyldt mørbrad i baconsvøb med cremet spinat og sauteret grønt

4 Personer

Hands-on tid:  15min – Total tid:  30min
LCHF | PALEO | LOW-CARB

En gave til din mave…

Bacon er og bliver en fantastisk smagsgiver, som kan anvendes vidt og bredt i et utal af retter.

MUMS – hvor det smager som himmelsk…

I opskriften her anvendes bacon naturligvis som smagsgiver, men den sprødstegte bacon, tjener også det formål, at holde på den saftige mørbrad og det smeltede mozzarellaost.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Ostefyldt mørbrad i baconsvøb med cremet spinat og sauteret grønt
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Ostefyldt mørbrad i baconsvøb
  • 4 svinemørbradhoveder eller en 600-800 grams svinemørbrad delt i fire
  • 125 gram bacon
  • 125 gram frisk mozzarellaost (1 klump)
Cremet spinat
  • 8-10 klumper hakket spinat (frost)
  • 1 dåse kokosmælk (vi skal bruge fløden, og ikke vandet i dåsen)
  • Hav- eller stensalt
  • Friskkværnet sort peber
  • 1 tsk loppefrøskaller (HUSK) til jævning
Sauteret grønt
  • 250 gram asparges
  • 250 gram broccolibuketter
  • 250 gram haricots verts bønner
  • 1 stort løg
  • 1 snack peber
  • 5 små tomater
  • 1 håndfuld valnødder
  • 1 god smørklat (cirka 25 gram)
  • Hav- eller stensalt
  • Friskkværnet sort peber
Sådan gør du:
Sådan laver du ostefyldte mørbradsstykker i baconsvøb
  1. Afpuds mørbradsstykkerne og skær så hver af stykkerne halvt igennem. Krydr med salt og peber.
  2. Skær skiver af friske mozzarellaost, og fyld en til to skiver i hver af mørbradsstykkerne. Svøb bacon omkring hver af de ostefyldte mørbradsstykker, og steg dem sprøde hele vejen rundt, på en stor pande ved middel varme.
  3. Efter cirka 12-15 minutter tages de sprøde baconsvøbte mørbradsstykker af panden og serveres.
Sådan laver du cremet spinat
  1. Varm den frosne spinat op i en gryde, tilsæt det fede fra dåsen med kokosmælk, og lad så spinat og kokosmælk koge ind til den er cremet og lækker. Smag til med salt og peber.
Sådan laves det sauterede grønne tilbehør
  1. Snit asparges, broccoli og løg i mindre stykker, og sauter det i smør sammen med haricots verts bønner på en stor pande.
  2. Inden servering blandes de sauterede grøntsager med snittet tomat, snackpeber, og en håndfuld valnødder. Dette giver et friskt tvist og skøn tekstur til de smørsauterede grøntsager.

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

SKAB EN KROP OG ET LIV DU ELSKER, mens du nyder processen! START HER

KUN FÅ LEDIGE PLADSER

2 KOMMENTARER

  1. Når jeg følger dine links på mobilen, når jeg aldrig at få slutningen af opskrifter, fordi din pop up boks kommer og dækker hele skærmen. På en tablet kan den lukkes ned uden at genere, men det kan den ikke på min mobil. Det er ret træls

Please enter your comment!
Please enter your name here