OVERVÆGTIG AF SPISNING PÅ GLÆDE, LYKKE OG HYGGE

OVERVÆGTIG AF SPISNING PÅ GLÆDE, LYKKE OG HYGGE
OVERVÆGTIG AF SPISNING PÅ GLÆDE, LYKKE OG HYGGE

SPISER DU PÅ GLÆDE, LYKKE OG HYGGE?

De fleste ved at trøstespisning kan lede til overvægt, men det samme kan spisning på glæde, lykke og hygge?

Overvægt forbindes hos mange sammen med trøstespisning fx i tider med stress og andre svære følelser, men der findes faktisk en lige så almindelig årsag. Mange (over)spiser også, eller i stedet for, på positive følelser som fx glæde, lykke og hygge.

Det er ikke kun svære følelser som sorg, tristhed, ensomhed mm., der kan være årsagen til følelsesmæssig overspisning. Det er nemlig ikke usædvanligt at ty til at forsøde tilværelsen med lækre måltider og snacks for at fejre og nyde livets lyse øjeblikke.

Desværre kan denne form for spisning også føre til vægtproblemer over tid, hvis spisevanen ender med kalorieindtag i usunde mængder.

SE OGSÅ: AT SPISE PÅ ANDRE FØLELSER END SULT ER NORMALT, MEN

 

DET SKAL FEJRES MED MAD OG DRIKKE

På overfladen sprudler hverdagen små og store fejringer med mad, snack, drikkevarer osv. af positiv energi. Evolutionært har festlige lejligheder, fejringer og sociale sammenkomster også ofte været forbundet med ekstra mad, middage og kalorierig forplejning.

Problemet opstår, når denne spisning bliver en regelmæssig vane, og vi ikke længere er opmærksomme på at mængden, vi indtager, over tid kan lede til vægtøgning, fedme og et vælg af ulykkelige tanker, følelser og kropslige fornemmelser afledt heraf.

Vi er overordnet set blevet lidt for gode til fejringer med kalorier – alt kan snart sagt udløse en fejring med mad og drikke.

SE OGSÅ: STYR DIT FOKUS » DU ER IKKE DINE TANKER OG FØLELSER

 

NÅR DE NEGATIVE KONSVENSER ER UDSKUDTE

Groft sagt er de positive konsekvenserne af gode vaner fx motion udskudte, og de negative fremskudte. Mens du dyrker motion sveder du, det er hårdt og du bliv øm i kroppen dagen efter. Først over tid opnår du en flotter, stærkere og sundere krop.

Desværre, så er fortegnene byttet rundt ift. dårlige vaner, hvorfor de ofte er nemmere at skabe, fastholde og forstærke.

Dårlige vaners positive konsekvens nyder vi lige nu, mens vi spiser isen, chokoladen eller chipsposen. Øjeblikkelig belønning er noget vores hjerne elsker, og det er en af grundende til, at det kan være svært at slippe af med dårlige vaner igen.

Som om den ulempe ikke er nok, så er de negative konsekvenser af dårlige vaner typisk også udskudte. Vi dør fx ikke af rygning lige nu og vi bliver ikke overvægtige af isen, chokoladen eller chipsene lige nu.

De negative konsekvenser af dårlige vaner kommer snigende over tid, og når vi indser problem de har skabt, er vanerne sværere at slippe.

SE OGSÅ: SPISER DU (OFTE) PÅ FØLELSER, BLIVER DU NEMMERE TYK

 

FÅ STYR PÅ DINE SPISEVANER

At erkende og tackle glædesspisning kan ligesom spisning på svære følelser være en svær udfordring. Det kræver bevidsthed om vores spisevaner, en vilje til at ændre dem og en tålmodighed i processen.

Herunder er nogle nyttige skridt til at komme godt i gang:

Skab større selvbevidsthed: Vær opmærksom på, hvornår og hvorfor du (over)spiser mad på glæde, lykke, hygge, komfort, velvære osv. Hvilke følelser, personer eller specifikke situationer udløser vanen og spiseadfærden?

Alternativer: Find sunde måder at fejre og nyde og forsøde livet på, der ikke involverer mad. Dyrk sjove aktiviteter, udforsk hobbyer, læs en god bog, eller tilbring tid sammen med dine kære på sjove, hyggelige og kalorielette måder.

Moderation: Nyd glædesspisning i moderation og sunde mængder. Du skal ikke forbyde al spisning på glæde, lykke og hygge – det vil sjældent holde ret længe. Tillad dig selv at forkæle dig selv lejlighedsvis, men vær opmærksom på portionerne og frekvensen.

Sundere valg: Når du vælger at spise på glæde, lykke, hygge og velvære, så find nogle sundere madvalg fx frugt, grøntsager eller snacks med lavt kalorieindhold. Og vil du nyde dine favoritter, så tag portionskontrol. Server og nyd i sunde mængder.

Emotionel bevidsthed: Ligesom med spisning på svære følelser, så er det altid godt at finde alternative måder at håndtere følelserne på. Ligesom mad er en ringe trøst ift. svære følelser, bliver for mange kalorierige fejringer også en ringe belønning over tid.

 

 

SPIS NÅR DU ER SULTEN OG STOP NÅR DU ER MÆT

Vi er i store træk ret privilegerede ved at leve i et trygt samfund, hvor mad ikke længere er en knap ressource. En udfordring i sig selv, er at en bred vifte af de tilgængelige madvalg i dag er meget energitætte fx junkfood, chips, kager osv.

Når vi kobler mad, drikke og kalorieindtag sammen med følelser, der i bund og grund intet har med sult at gøre, så kan vægten nemt stikke af over tid. Når omdrejningspunktet lidt for ofte er kalorieindtag, bliver det nemt en glidebane for vores vægt og sundhed.

Hvis vægttab er en prioritet hos dig, så begynd at øve dig i at være glad, lykkelig og hygge i socialt samvær uden altid at “skulle” indtage kalorier. Start med at reducere  de mængder at kalorieindtag, du indtager, når du reelt ikke spiser af sult.

SE OGSÅ: STOP MED AT BRUGE DIG SELV SOM SKRALDESPAND – NU!

 

NEM 3-TRINS RAKET TIL AT SKABER ÆNDRINGER

1. Bliv bevidst om situationer, der spænder ben for vægten.
2. Find dyb mening (dit hvorfor) bag at skabe forandringen.
3. Begynd at skabe vægttabsstøttende omdrejningspunkter.

Gør fx venindehygge til friske gåture, fredagskagen til frisk frugt osv. – ikke altid, men oftere end du/I plejer. Skift kurs og skab holdbare forandringer i små skridt.

Hvis du ønsker holdbare resultater, er det vane- og adfærdsændringer der skal til – ikke flere slanke- og detoxkure, for Guds skyld!

Og lad os så huske på, at mad primært skal være en kilde til ernæring, ikke en erstatning for følelsesmæssig tilstand, tilfredshed eller utilfredshed. Brug ikke mad som en sutteklud. Det er usund og saboterende form for symptombehandling over tid.

Invester i en hjælpende hånd, så du får arbejdet med og håndteret de bagvedliggende årsager og problemer. Din ineffektive symptombehandling skaber kun flere problemer for dig selv på længere bane.

Husk på, at når en vane føles behagelig, mens den finder sted, så er det klog at være opmærksom på vanens mulige negative konsekvenser over tid!

SE OGSÅ: SPISEVANER TIL AT OPNÅ MADRO OG NATURLIGT VÆGTTAB

Hvis indlægget hjælper dig, så del det gerne…

 

FÅ STYR PÅ DINE TANKER OG FØLELSER

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her