
4 Personer
Hands-on tid: 15min – Total tid: 45min
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC
En personlig livret…
Livretten her er en af de opskrifter jeg holder allermest af. Pizza calzonen er guf for ganen, gudespise, og fortrinlig som gæstemad. Prøv den selv, så giver du mig formentligt ret 😉
Jeg indrømmer gerne at opskriften nok ikke skal hives frem, efter en lang travl dag på arbejdet, hvor det bare gælder om at få en omgang fornuftig mad på bordet i en fart.
Når det er sagt, så handler madlavning, ligesom så meget andet i livet, om at gøre brug af den mest passende opskrift/strategi/fremgangsmåde i enhver given situation.
Sagt med andre ord:
- Skal der mad på bordet nu og her, så snup en omelet eller tunmousse med grønt til.
- Har du tiden med dig, eller venter du gæster, så imponer med calzone-opskriften her.
Uanset hvornår du end må kaste din sultne mundhule over denne lækre pizza calzone, så vil jeg næsten garantere dig for, at du får en smagsoplevelse, der modsvarer din indsats i køkkenet mange gange!
Her får du pizza calzonen, der i den grad flår i dit mundvand 😉
Hvem vil du forkæle med denne lækre opskrift?
» Del opskriften med dem nu, så de ved de, de bliver inviteret…
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 1 blomkål
- 4 æg
- 75 gram revet mozzarellaost
- 1½ tsk hav- eller stensalt
- ½ tsk friskkværnet sort peber
- 1 dåse hakkede eller flåede tomater
- 1 tsk paprika
- 1 dusk frisk basilikum eller 2-3 tsk tørret basilikum
- 2 fed hvidløg (kan udelades)
- ½ tsk hav- eller stensalt
- 75 gram revet mozzarellaost
- 250 gram kyllingbryst skåret i tynde skiver
- 200 gram bacon i tern
- 1 stor peberfrugt
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Klargør blomkålet ved at skylle og snitte det i mindre stykker, som kan gå i foodprocessoren. Lav blomkålsstykkerne til blomkålsris, ved at køre dem en tur igennem foodprocessorens mellemste rivejern.
- Beklæd en bradepande med et stykke bagepapir, og fordel blomkålsrisene jævn på bagepladen. Giv bagepladen med blomkålsrisene cirka 10 minutter i ovnen, således noget af fugten fordamper fra blomkålsrisene.
- Efter 10 minutter blandes blomkålsrisene med æg, mozzarellaost, salt og peber. Fordel herefter calzonedejen på bagepladen i cirka 30 cm x 30 cm og med en tykkelse på omkring 1 cm.
- Giv calzonedejen(blomkåls-ostedejen) 10 minutter i ovnen, til den har en gylden overflade.
- Mens calzonedejen tilberedes, steges baconternene sprøde på en pande, hvorefter de tages af. Lyntilbered herefter kyllingstykkerne i det varme i baconfedtet i nogle minutter
- Blend/purer alle ingredienserne til tomatsovsen i en skål med en stavblender.
- Tag bradepanden med den forbagte calzonedej ud af ovnen. Fordel nu tomatsovs og kylling, samt halvdelen af peberfrugten, baconen og mozzarellaosten på den midterste del af calzonedejen.
- Fold herefter hver af siderne indover midten. Dette gøres nemmest ved at tage fat i bagepapiret og trække ind mod midten. Top calzonen af med den resterende bacon, peberfrugt og mozzarellaost.
- Giv herefter calzonen yderligere 10-12 minutter i ovnen, hvorefter livretten er klar til servering.
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
KUN 1 PLADS TILBAGE
Et Onlineforløb tilpasses 100% til dig, dit liv og din hverdag. Vi har løbende motiverende, engagerende og personlige sessioner, hvor jeg hjælper, støtter og guider dig til at lykkes med at nå dine mål og få de resultater, du ønsker – et skridt ad gangen!
Tid til at prioritere dig selv, din krop og dit liv?
Stil spørgsmål, få svar og hør mere om Online Coaching.
Hej. Inspireret af din opskrift på Pizza Calzone med blomkål, gik jeg i gang med den i dag. Jeg fandt opskriften i gruppen Nem mad Let at lave, som vi begge er medlem af. Nu er jeg temmelig habil i et køkken. Så jeg gik ret hurtigt mine egne veje 🙂 Men tusind tak for inspirationen. Jeg lægger billeder op, når retten er færdig. Og jeg skal nok huske at fortælle, at inspirationen kom fra dig.
Mvh Vibeke
Hejsa Vibeke,
Tak for din skønne feedback, og tak fordi du vil dele din inspirationskilde – det betyder meget for UPGRADED.DK
Ha’ en skøn aften 😀
Jeg har netop lavet pizza calzone med blomkål. Det er super lækkert. Alle er glade, både børn og voksen.
Hilsen Lenette
Godaften Lenette,
Hvor lyder det dejligt – 1000 tak for din skønne feedback, det betyder alt 😀
Ha’ en fortsat skøn aften til dig og familien!
/Johnny Christensen
Så blev det pizza calzone’ tur til at blive afprøvet ! Kæmpe succes i vores lille familie istedet for bacon og kylling blev det skinke strimler, det kan retten sagtens bære ! Tusinde tak for endnu en lækker ret
Mvh Annika Elisabeth
Hvor lyder det dejligt…
Calzonen er også en af mine personlige favoritter 😀
Calzonen kan fyldes med lige hvad hjertet begærer.
Ha’ det skønt Annika 😉
Hej.
Glæder mig til at prøve din opskrift. Hvilen revet mozzarellaost bruger du?
Hejsa Ellen
Det forstår jeg godt 😀 – Det er også en virkelig lækker opskrift!
…typisk den mozzarellaost, jeg lige finder på tilbud 😉
Den sidste var arla’s 13 % mozzarellaost 125-150 gram til en flad 5’er.
Håber det var svar på spørgsmålet?
Ha’ en skøn Påske 😉
Jeg har efterhånden lavet denne en del gange med forskellige fyld. Det er virkelig lækkert. Jeg har ikke fået min datter helt med på den endnu, men jeg er sikker på det kommer 🙂
Jeg bruger parmesanost i blomkålen. Det kan vi rigtig gode lide herhjemme.
Tak for mange lækre opskrifter!
Tak for din tilbagemelding – Hvor lyder det dejligt 😀
Velbekomme – Tak fordi jeg må få lov at inspirere 😉
Ha’ en skøn dag 😀
Kan varmt anbefales og er meget mættede. Den faldt også i god jord hos gemalen.
Tusinde tak for skøn feedback 😀
Super lækker favoritopskrift 😉
Tusind tak for dine skønne opskrifter på calzone med blomkål. Vi har prøvet dem alle og kan ikke sige hvilken der er bedst . Vi har også prøvet at eksperimentere lidt. I dag fik vi den med kylling,bacon og peberfrugt, og der brugte jeg halv blomkål og halv broccoli. Den blev super fin
En fornøjelse og tusinde tak for skøn feedback 😀
Slip kreativiteten løs – lækkert 😀