Røget laks med dildspidser, blomkålsris og flødestuvet spinat

Røget laks med dildspidser, blomkålsris og flødestuvet spinat
Røget laks med dildspidser, blomkålsris og flødestuvet spinat

Røget laks med masser af grøntsager

Prøv min nemme, lækre og grøntsagsfyldte anretning med røget laks med dildspidser, blomkålsris og flødestuvet spinat

Her får du en skøn hverdagsfavorit, der bidrager til mere fisk på madplanen, og sikrer dig at få spist flere grøntsager i det daglige. Hos sundhedsstyrelsen klapper de i deres små hænder, fordi måltidet matcher flere af de gældende kostråd godt

Måltidet er som nævnt, en skøn hverdagsfavorit, men det er også en lækker opskrift til sommerbordet, frokostbordet, runde og firkantede borde – snart sagt alle borde.

Jeg vil anbefale dig, at du laver blomkålsris af et helt blomkål (nu du er i gang), så har du nemt og sundt grøntsagstilbehør til de næste dages måltider.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”

4.86 fra 1 stemmer
Røget laks med blomkålsris og flødestuvet spinat
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 2
 
Ingredienser:
  • 400 g røget laks
  • 1 tsk tørrede dildspidser eller en dusk frisk dild
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber (gerne friskkværnet)
Blomkålsris
  • 200 g blomkål
  • 1 terning grøntsagsbouillon opløst i 0,1 dl kogende vand
Flødestuvet spinat
  • 150 g spinat (frosne klumper, kan fint anvendes)
  • 1 terning grøntsagsbouillon opløst i 0,1 dl kogende vand
  • ½ dl fløde eller cremefine (for færre kalorier)
  • 1 skvæt citronsaft
Sådan gør du:
  1. Giv en gryde middel varme. Fyld spinat, fløde eller cremefine, bouillon og et skvæt citron i gryden. Lad den flødestuvede spinat simre, indtil resten af retten er klar - gerne uden låg, så en del af væden damper af. Det gør spinaten mere cremet. Smag til med salt og peber.
  2. Snit, riv, hak eller kør blomkålen gennem foodprocessoren (lav fx ris af et helt blomkål, så det er nemt de næste dage).
  3. Giv en pande høj varme. Tilføj blomkålsrisene og bouillonen og vend blomkålsrisene godt rundt på panden gennem de næste 8 - 10 minutter. Smag til med salt og peber.
  4. Server din røgede laks, med dildspidser, salt og peber. Anret blomkålsris og den flødestuvede spinat på tallerkenen.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her