Rosastegt andebryst på bund af rødkål med hjemmerørt dressing

Rosastegt andebryst på bund af rødkål med hjemmerørt dressing
Rosastegt andebryst på bund af rødkål med hjemmerørt dressing

Har du smagt min andesalat?

Prøv min nemme, hurtige og lækre opskrift på rosastegt andebryst på bund af rødkål med hjemmerørt dressing » Skøn hverdagsopskrift

Her får du en af mine personlige favoritopskrifter. Opskriften er fuld af mættende proteiner, kalorielet grønt, og så laves den hurtigt og nemt. What’s not to like 😉

Noget andet jeg elsker ved måltidet er, at proteinkilden er andebryst. Jeg er helt vildt med smagsoplevelsen ved et stykke veltilberedt andebryst. Super sprødstegt andeskind i saftig kombination med rosastegt andekød. Wauw, det er guf for ganen!

 

Jamen, andebryst koster da en formue!

Arrh, det koster ikke en formue. Jeg beregner typisk 200 gram protein pr. kuvert, og når jeg går på tilbudsjagt, finder jeg Berberi andebryst på bud til omkring 100 kr. pr. kilo. Det giver mig en kuvertpris på cirka 20 kroner for proteinandelen i måltidet.

Ser vi på den samlede kuvertpris for fx et måltid lavet jf. denne opskrift, ender vi med en kuvertpris på cirka 25 kroner. Lyder det ikke som en fornuftig kuvertpris?

Lad tilbudsjægeren slå til igen, og nyd lækre livretter til gode priser.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Rosastegt andebryst på bund af rødkål med hjemmerørt dressing
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 600-800 gram andebryst
  • ½ rødkål
  • 100 gram granatæblekerner (kan undlades, hvis din kostretning er fx LCHF/KETO)
Hjemmerørt dressing
  • 4 spsk creme fraiche (jo lavere fedtprocent des færre kalorier)
  • 1 tsk tørrede krydderurter bland fx timian, basilikum, oregano mm.
  • 1 spsk citronsaft
  • ½ tsk salt
Sådan gør du:
Sådan tilbereder du andebryst perfekt på den bedste måde
  1. Giv en stor pande høj varme.
  2. Rids andeskindet forsigtigt med en kniv, uden at ridse ned i kødet.
  3. Gnid andeskindet med et godt drys salt, hvorefter andebrysterne lægges på den varme pande med skindsiden nedad.
  4. Efter 8-10 minutter på skindsiden, skrues der ned til middel varme, og andebrysterne vendes, og steges nu med skindsiden opad i yderligere 6-8 minutter.
  5. Tag andebrysterne af panden, og lad dem hvile i 5 minutter inden udskæring og servering.
  6. Snit rødkålen på et mandolinjerns fineste indstilling. Alternativt kan rødkålen snitte fint med en kniv.
  7. Bland alle ingredienserne til dressingen i en skål.
  8. På en tallerken anrettes den snittede rødkål, fintskåren andebryst, fordele granatæblekerner og dressing øverst, samt evt. et drys flagesalt inden servering.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her