Saftig kyllingbryst med bearnaise sovs og haricots verts bønner

Saftig kyllingbryst med bearnaise sovs og haricots verts bønner
Saftig kyllingbryst med bearnaise sovs og haricots verts bønner

Prøv et saftig kyllingbryst med bearnaise sovs

Når der skal diskes op med noget ekstra lækkert, så lav en omgang saftig kyllingbryst med bearnaise sovs, bønner og grøntsagsstave

Opskriften her, tager udgangspunkt i Sous Vide tilberedning, men jeg giver dig et alternativ i opskriften nedenfor.

Sous Vide tilberedning af kyllingbryst, giver dig aldeles veltilberedt kyllingbryst. Sous Vide tilberedningen sikrer dig nemt et perfekt og super-mørt resultat – hver gang.

Kommer der gæster på besøg, så er opskriften på saftig kyllingbryst med lækkert bearnaise sovs og et godt skud af grøntsager en genial opskrift at servere som gæstemad.

 

Jamen, kan jeg godt spise sovs, mens jeg taber mig?

Ja, er det korte svar. Vi kan spise alt, mens vi taber os, for det handler om mængden. Hvis du ønsker et holdbart vægttab, og du elsker bearnaisesovs, så giver det sandsynligvis mening, at du arbejder med at nyde små mængder, fremfor at forbyde bearnaisesovs.

Gør noget holdbart, når du ønsker holdbart vægttab. At forbyde virker ofte kun kortvarigt.

 

Sådan reder, samler og fixer du en skilt bearnaisesovs:

Hvis sovsen skiller, har du sandsynligvis givet sovsen for meget varme. En temperatur over 60 grader er “no go”. Er uheldet ude, findes der et køkkenhack til at fikse problemet.

  1. Tag en ny gryde, tilsæt en æggeblomme, og pisk blommen under svag opvarmning.
  2. Tilsæt din skilte sovs lidt efter lidt, mens du pisker som en gal for at rede din bearnaise.
  3. Pas på! Lav ikke samme fejl. Undgå at give sovsen for meget varme igen.

Alternativ, men nem måde at rede en skilt bearnaisesovs på:

Lad din skilte bearnaisesovsen køle af, så temperaturen kommer under 60 grader. Herefter griber du, din stavblender og blender din skilte bearnaisesovs. Dette trick vil ofte kunne samle din skilte bearnaisesovs i løbet af få sekunder.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Saftig kyllingbryst med bearnaise sovs og haricots verts bønner
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 600 gram kyllingebryst
  • 750 gram haricots Verts
  • 4 stave af hokkaido græskar, sød kartoffel eller gulerod (undlades ved LCHF/KETO)
  • 100 gram Smør
  • 2 æggeblommer
  • 1 spsk tørret estragon eller ca. 1 bundt frisk estragon
  • 1 skalotteløg / almindeligt løg
  • 1 spsk eddike (Æblecider eddike er anvendt i opskriften her)
  • 1 spsk vand
  • 1 skvæt citron
  • Salt, Peber, Paprika og karry
Sådan gør du:
Sådan laver du Sous Vide tilberedt kyllingbrystfileter
  1. Et par timer inden servering, renser og krydrer du kyllingbrystfileterne med salt, peber, paprika og en lille smule karry. Herefter vakuumpakker du kyllingbrystfileterne i Sous Vide egnede poser og dumper dem i din Sous Vide ved 61 grader.
Sådan tilbereder du kyllingbrystfileter på panden
  1. Smelt en klart smør på en pande ved høj varme. Når smørret er smeltet, bruner du kyllingbrystfileterne af i 3-4 minutter på hver side. Krydr kyllingbrystfileterne under stegningen.
  2. Tag panden af varmen, og lad kyllingbrystfileterne trække i 5 minutter, hvor panden er dækket med låg eller stanniol.
Sådan tilbereder du haricots verts og de orange stave af grønt (15min inden spisetid)
  1. Hæld haricots verts og de skrællede grøntsagsstave i en gryde med vand og lad grøntsagerne koge i 5 - 7 minutter. Hæld herefter vandet fra og lad gryden stå på den varme kogeplade til servering.
Sådan laver du bearnaisesovs (15min inden spisetid)
  1. Klar(smelt) smørret på panden, du senere skal brune den sous vide tilberedte kylling af på.
  2. Snit løg estragon fint.
  3. Hæld æggeblommer, eddike og vand i en kasserolle og pisk under nænsom opvarmning massen skummende og mere tyk. (Pas meget på varmen)
  4. Når æggemassen er pisket tykkere og skummende, tilsættes det klarede smør langsomt, mens der fortsat piskes konstant, ved svag varme. Stille og roligt optages smørret i æggeblommerne.
  5. Når alt det klarede smør er optaget med undtagelse af det sidste smule hvide bundfald, tilsættes finsnittet løg, et skvæt citron, estragon, salt og peber, mens der fortsat røres i bearnaisesovsen.
  6. Tag sovsen væk fra varmen.
Sådan afslutter du tilberedning og servere måltidet
  1. Tag kyllingebrysterne op af din Sous Vide, og brun dem i smør på panden i ca. 1 min i alt ved høj varme.
  2. Tag kyllingebrystfileterne af og lad dem trække 2 minutter, mens du sørger for bearnaisesovsen er varm og klar til servering. Ødelæg ikke bearnaisesovsen nu, ved at give den for meget varme.
  3. Skær kyllingen ud og server kyllingen med haricots verts og grøntsagsstave og bearnaisesovs.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Retten kan fint laves i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet

LCHF | PALEO | LOW-CARB | KETOGENIC

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her