
Nemme, lækre og saftige grillspyd…
Oplev smagen af sommergrillerier, og server de her saftige grillspyd med spicy thai chili-sauteret blomkålsris og andet grønt
Det er muligt at grille året rundt, antaget at du naturligvis har en grill. Hvis ikke du har en grill, får du en alternativ tilberedningsmetode, så du alligevel kan afprøve opskriften.
Spicy mad sparker jo gang i smagsløgene, og som bonus, kan du se frem til at fx chili kan øge fedtforbrændingen (en smule ekstra), alt mens svedperlerne danser på din pande.
Din forbrænding øges ikke på nogen banebrydende måde, selvom dame- og ugebladendes reklamer for kosttilskud med chili hævder det.
Tip! Pas på at måltidet ikke bliver alt for stærkt. Gå ikke over din krydderigrænse, når det kommer til chili og andre spicy krydderier – det kan let ødelægge måltidet og din oplevelsen.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 16 stk grillspyd (Husk at lægge bambus grillspyd i blød i vand)
- 400-500 gram nakkefilet eller nakkekoteletter
- 500 gram champignoner
- 2 porrer
- 2 røde peberfrugter
- 1-2 fed hvidløg (kan udelades)
- + Krydderier: Paprika, karry, salt og friskkværnet sort peber
- ½ blomkål
- 1 broccoli
- 1 porre
- 1 thai chili (kan udelades)
- 2 fed hvidløg (kan udelades)
- 1 rød peberfrugt
- 1 løg
- 1 god håndfuld udstenede oliven
- ½ tsk salt
- ½ tsk friskkværnet sort peber
- 2-4 knivsp stærk karry
- 2-4 knisp paprika
- + evt. andre krydderier
- 1 spsk smør eller klaret smør
- Skyl, rens og snit porre, champignoner og peberfrugt i passende stykker (cirka 3 x 3 cm).
- Skær ligeledes nakkefileten eller nakkekoteletterne i cirka 3 x 3 cm tern.
- Pres hvidløg og vend kødternene rundt i hvidløg og krydderierne(Gør det gerne nogle timer før, så smagen kan trække ind i kødet).
- Sæt skiftevis ingredienserne på spydende. Start og slut gerne med peberfrugt, da det holder godt på de andre spydingredienser. Resterende grøntsager, som du ikke får anvendt til dine spyd, kan blot sauteres sammen med grøntsagstilbehøret.
- Sørg for din grill er godt varm, og grill spydende i cirka 1-2 minutter på hver side/ hele vejen rundt og i alt 4-8 minutter ved middel til høj varme. Alternativt kan grillspydende pandesteges i smør på en varm grillpande.
- Skyl, og rens alle grøntsagerne.
- Lav blomkålsris, ved at køre blomkålen en tur gennem din foodprocessors fine rivejern, eller riv det på et rivejern.
- Lav et snit i peberfrugten og thai chilien, og fjern kernerne. Snit efterfølgende begge dele fint. Fjern skrællen fra løg og hvidløg, og snit begge dele fint.
- Sauter peberfrugt, chili, løg og hvidløg i varmt smør på pande eller i wok (cirka 1 minut).
- Herefter tilføjes blomkålsrisene, små fine broccolibuketter, skiver af porrer, og de udstenede oliven.
- Smag til med karry, paprika salt, peber og evt. andre af dine yndlingskrydderier, og sauter det lækre grøntsagstilbehør i 6-8 minutter.
- Server dit spicy thai chilitilbehør med de saftige grillede spyd.
Retten kan anvendes i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet
LCHF | PALEO | LOW-CARB
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –