Saftige hakkebøffer med oliven, bønnesalat og blomkålsmos med mandler

2-4 Personer

Hands-on tid: 15min – Total tid: 30min
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC

En personlig favorit…

Uhm… Jeg sidder næsten og savler, mens jeg skriver opskriften, for det smagte helt fantastisk.

Inspirationen til olivenbøfferne fik jeg på en rejse til Grækenland, hvor vi bestilte noget der minder om farsruller med feta, oliven og krydderurter. Farsrullerne smagte iøvrigt aldeles skønt!

De fleste, jeg kender, elsker en god hakkedreng, og med denne opskrift i hånden, har du endnu en skøn variant, når du ønsker at servere saftige hakkebøffer for dig selv, din familie eller dine gæster.

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

5 from 1 reviews
Saftige hakkebøffer med oliven, bønnesalat og blomkålsmos med mandler
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 2-4
 
Ingredienser
Hakkebøfferne
  • 500 gram hakket oksefars
  • ½ glas / 1 håndfuld (50-75) gram sorte oliven uden sten
  • 1 løg
  • ½ tsk hav- eller stensalt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
  • 1 tsk tørret oregano
  • 1 terning oksebouillon opløst i lidt kogende vand (Cirka 0,1-0,2 dl)
  • 1 klat smør til stegning
Blomkålsmos med mandelsplinter
  • 1 blomkålshoved
  • 75 gram pikant-flødeost eller anden flødeost variant
  • 1 lille håndfuld groft hakkede mandler
  • Friskkværnet sort peber
  • Salt
  • + evt. andre favoritkrydderier
Bønnesalat
  • 300 gram haricots verts bønner
  • 300 gram frisk spinat
  • ½ glas / 1 håndfuld (50-75) gram sorte oliven uden sten
  • 2 store tomater eller 1 håndfuld små tomater
  • 1 rød peberfrugt
Tilberedning
Sådan laver du blomkålsmosen
  1. Skyl og snit blomkålets buketter i mindre stykker. Jo mindre, des hurtigere vil blomkålsstykkerne koges møre.
  2. Tilføje det snittede blomkål til en gryde og dæk blomkålen med vand. Læg låg på gryden, bring grydens indhold i kog, og lad det simre-koge i 15-20 minutter.
  3. Hæld vandet fra gryden, og tilføj flødeost, ⅔ dele mandelsplinter og krydderierne til gryden.
  4. Med en el-pisker, piskes gryden indhold sammen til en luftig blomkålsmos. Smag mosen til med salt og peber, samt evt. andre af dine favoritkrydderier.
  5. Hæld blomkålsmosen i et serveringsfad, og top af med den sidste ⅓ del mandelsplinter.
Sådan laver du hakkebøfferne
  1. Skræl og snit løget fint. Hak de sorte oliven groft.
  2. Bland oksefars med snittet løg, grofthakkede oliven, bouillon, salt, peber og oregano.
  3. Giv en stor pande høj varme, og lad smørklatten smelte.
  4. Form 6 hakkebøffer af oksefarsen, og steg dem i 4-6 minutter på hver side.
Sådan laver du bønnesalaten
  1. Kog haricots verts bønnerne i 3-4 minutter, skyl og snit spinaten, peberfrugten og tomaterne, og anret salatingredienserne på et serveringsfad.

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

2 KOMMENTARER

Please enter your comment!
Please enter your name here