Nyd saftig laks med grøntsager
Prøv min nemme, sunde og lækre fiskeopskrift på saftige laksesteaks med tomater og squashpasta med persillepesto fx som gæstemad
Her får du et virkeligt behageligt mættende måltid, der kan anvendes som både som en sund frokost, skøn aftensmad eller som smagsløgs-forkælende lækker gæstemad.
Bruger du slip-let pande, kan smørret sagtens udlades, men laksens skinside suger ikke meget smør under stegningen.
De knasende sprøde saltristede mandler, som er i illustreret på serveringsforslaget i opskriften, finder du opskriften på via linket her.
Opskriften tager udgangspunkt i, at du har lavet saltmandlerne på forhånd. Hvis ikke du har og heller ikke gider til at lave saltristede mandler, kan du blot anvende hele eller grofthakkede mandler direkte fra posen.
Lakseopskriften her er genial som gæstemad, fordi den ikke tager lang tid, og du kan forbedre det meste på forhånd. Derved får du mulighed for at prioritere dit værtsskab og nærværet til dine fantastiske gæster.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 400 gram laksesteaks (2 store eller 4 små)
- 1 tsk dildspidser
- ½ tsk salt
- 2 knsp friskkværnet sort peber
- 1 skvæt citronsaft
- 10 gram smør (kan udelades ved brug af slip-let pande)
- 6 små snack eller cocktailtomater
- 1 squash
- Saltristede mandler (link til opskriften findes ovenfor)
- 1 god håndfuld frisk persille
- 1 fed hvidløg
- ½ dl olivenolie
- 2-3 macadamianødder, cashew eller brazilnødder
- 1 tsk parmesanost
- 1 knivspidser salt
- 1 knivspidser friskkværnet sort peber
- Grib en stor stegepande og lad smørret smelte ved høj varme. Skru ned til lav varme. Krydr laksen med citronsaft, dildspidser, salt og peber.
- Steg laksen tildækket med låg eller stanniol på skindsiden i 5-7 minutter alt afhængigt af tykkelsen (tørstegt laks er ikke sagen, så følg med i tilberedningen).
- Dine laksesteaks er færdige, når du med et let pres med en fingeren, kan få laksestykket til at glide fra hinanden.
- Grib din spiralizer, juliennejern eller lignende og riv strimler af squashen.
- Bland alle ingredienserne til persillepestoen i en minihakker og blend i dem i 30-60 sekunder, til de er hakket/blendet godt sammen.
- Bland persillepestoen med squashpastaen og top af med saltristede mandler(link til opskriften findes ovenfor).
- Server den smørstegte laksesteak med squashpasta med persillepesto og cocktailtomater.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]