SLANKETIPS TIL VÆGTTAB
Alt for mange overfokusere på badevægtens tal, og overser derfor flere afgørende slanketips til at opnå vægttab
I artiklen og infografikken her, får du nogle helt konkrete slanketips til at lykkes med at skabe, fremme og fastholde det vægttab, som du ønsker dig. Artiklen er særligt skrevet til dig, der har og har haft overfokus på badevægtens tal i tidligere vægttabsforløb.
At ønske vægttab behøver ikke at betyde farvel til alle dine yndlingsfødevarer – faktisk er “forbudsmodellen” vejen til uholdbare resultater.
Er du i stedet ude efter holdbare resultater (og hvem er egentlig ikke det?), er det langt bedre, at skabe små forbedringer i din spisevaner, mens du fokusere på moderation og fortsat nydelse kan du opnå holdbare resultater.
Derfor får du i artiklen nogle helt konkrete slanketips til at forbedre dine spisevaner og undgå udeblivende vægttab, der helt sikkert vil gøre din vægttabsrejse sjovere, bedre og mere holdbar.
SE OGSÅ: GLEM ALT OM QUICK FIXES OG GØR NOGET HOLDBART
SÅDAN SKABER DU HOLDBART VÆGTTAB
Ja, hvordan er det bedst at starte vægttabsforløbet? I hvert fald ikke der hvor langt de fleste mennesker starter – nemlig med at forbyde en masse, som de elsker og lave en lang striks liste over madregler, der med garanti vil spænde ben for dem selv.
Overalt blæses vi bagover af, at nøglen er “det rigtige kosttilskud”, “den rette kur eller kostplan” osv. Selvom der ikke findes ét “rigtigt” sted at starte, så lader der til at findes mange forkerte steder at starte fx at kaste sig ud i nye suppe-, sulte- og detoxkure.
Jo, du kan fortsætte med at spilde kræfter, penge og tid på alt muligt hokus pokus udenfor dig selv. Køb blindt ind på flere dårlige quick-fixes, der lover dig guld og grønne skove på rekordtid, selvom du godt ved skidtet ikke virker!
Du ved det garanteret godt, for du har sikkert fejlet med det mange gange før.
Et langt bedre sted at starte, er typisk at massere følgende slanketips ind i dine spisevaner, så du bygger en bro af holdbare forandringer fra dine nuværende spisevaner og over til nogle sundere spisevaner, der hjælper dig til at lykkes med holdbart vægttab.
De følgende slanketips kan virke alt for simple og ligetil, men overse ikke deres effekt over tid både i forhold til at opnå holdbart vægttab, skabe mere madro og en sundere livsstil.
SE OGSÅ: GLEM DETALJERNE OG FÅ STYR PÅ DET VIGTIGSTE FØRST
ZOOM UD OG SKAB SMÅ FORBEDRINGER
Når alt kommer til alt, er det vores adfærd, vaner, mindset og handlinger der skal slankes, trimmes og optimeres før vi kan lykkes med holdbart vægttab – én gang for alle.
Forvent ikke et ulideligt hårdt vægttab, for det holder sjældent. Men du skal være klar til seriøst at arbejde med din egen adfærd, dine vaner, dit mindset og dine handlinger, men de resultater vil også være i langt højere grad være holdbare – resten af livet!
SE OGSÅ: DEN KOMPLETTE LISTE MED DE MEST FEDENDE MADVARER
KONKRETE SLANKETIPS DER VIRKER
Bevidst Spisning: Tag dig tid til at nyde dine måltider uden distraktioner som tv eller telefon. Bevidst spisning hjælper dig med at forbinde med din mad, identificere mæthedssignaler og undgå overspisning.
Reducerede portionsstørrelser: Skær ned på portionsstørrelserne eller hold dig til en passende portion for at kontrollere dit kalorieindtag. Du behøver ikke at undvære dine yndlingsfødevarer, men reducer mængden og fokuser på kvalitet frem for kvantitet.
Inkluder fiber og proteiner: Fødevarer rig på fiber og proteiner kan hjælpe med at øge mæthedsfornemmelsen og stabilisere blodsukkerniveauer. Grøntsager, fuldkornsprodukter og magert kød er gode valg, der kan hjælpe dig med at modstå fristelser.
Spis langsomt: Når du “tvinger” dig selv til at spise langsommere end du plejer, vil du øge sandsynligheden for mere nydelse, større mæthed, mere madglæde og hjælpe dig selv til at lykkes med et reduceret kalorieindtag bl.a. gennem øget bevidsthed.
Hydrering: Drik tilstrækkeligt med vand i løbet af dagen. Nogle gange kan kroppen forveksle tørst med sult, så ved at være godt hydreret kan du undgå unødvendig spisning. Styr så vidt muligt udenom drikkekalorier fx sodavand, juice, smoothies, alkohol mm.
Planlægning af måltider: Forbered sunde måltider og snacks på forhånd for at undgå impulsiv spisning. At have tilgængelige sunde muligheder kan hjælpe dig med at træffe bedre valg, når sulten melder sig.
SE OGSÅ: SYNLIGGØR SPISEVANERNE OG OPNÅ HOLDBART VÆGTTAB
Prioriter at spise flere grøntsager: Tænk flere grøntsager ind i hverdagens måltider. Det behøver hverken være dyrt eller besværligt fx er frosne grøntsager ofte undervurderet, og de er super nemme at tilberede. Grøntsager er sundt og giver utrolig kalorielet mæthed.
Nydelse i moderation: Du behøver ikke at eliminere chokolade, slik og snacks. Tillad dig selv at nyde disse lækkerier, men arbejd på at moderere mængderne. Intet er forbudt, og dette hjælper typisk med at forhindre overspisning og gør dine spisevaner holdbare.
Mål og belønning: Sæt realistiske mål for dit vægttab og beløn dig selv, når du når dem. Belønninger behøver ikke at være usunde; det kan være en dag med selvforkælelse, en ny træningstøj eller andre ikke-kaloriebaserede incitamenter.
Levn eller gem en del af dine måltider: Begynd at tænke denne lille madregel ind i dine spisevaner, for den har hjulpet mange gennem tiden. Vælg altid et eller andet ud på din tallerken, som du levner. Begynd at levne 5-10% af alle dine måltider fra i dag.
Nej, vejret bliver ikke bedre i morgen af at du spiser op i dag.
SE OGSÅ: STRIKSE MADREGLER GIVER SJÆLDENT VARIGT VÆGTTAB
FÅ STYR PÅ DIN VÆGTTABSREJSE
[mailmunch-form id="617934"]