Pandestegt rødspætte med blomkålsmos og broccolisalat » Opskrift

Pandestegt rødspætte med blomkålsmos og broccolisalat » Opskrift
Pandestegt rødspætte med blomkålsmos og broccolisalat » Opskrift

Opskrift på pandestegt rødspætte

Skriv pandestegt rødspætte med cremet blomkålsmos og broccolisalat på madplanen » Nem og sund opskrift på fisk

Her får du, en virkelig velsmagende anretning med fisk. Lov mig at prøve den. Heldet var med mig forleden dag, hvor det lykkedes mig at fange nogle rødspætter…

All right! Jeg fangede godt nok ikke selv fiskene denne gang. Rødspættefileterne fangede jeg i min lokale Nettos fiskeudvalg.

Du kan gøre det samme for nemheds skyld.

 

Gør det nemmere at spise fisk i din hverdag

Jeg hører ofte fra mange, at det er en udfordring at have fisk på ugens madplan. Det er jo i den grad synd, når fisk er både sundt og smagfuldt. Fisk er en virkelig skøn måde at få varieret vores proteinkilder i kosten fra fx ko, kalv, lam, gris, fjerkræ osv.

Fastsæt en fast ugentlig fiskedag. Beslut dig for, at du én bestemt dag i ugen vi spise fisk. Hvorvidt du laver rødspættefileter, torsk eller åbner en dåse makrel eller kippers er ligegyldigt, men stå ved din aftale om at spise fisk på denne ugentlige fiskedag.

Opbyg din fiskespisningsvane i det små, ved at gøre mulighederne nemme og fleksible, så du også formår at holde ved fiskevanen i en travl hverdag.

På den måde gør du fiskespisning nemt, muligt og sandsynligt.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Pandestegt rødspætte med blomkålsmos og broccolisalat » Opskrift
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
Smørstegte rødspættefileter
  • 800 gram rødspættefileter
  • ½ citron - saften skal anvendes
  • 15 gram smør til stegning
  • ½ tsk salt
  • Friskkværnet sort peber
Cremet blomkålsmos
  • 1 blomkålshoved
  • 50-100 gram pikant flødeost (jo mindre, des færre kalorier)
  • 1 tsk salt
  • ½ tsk friskkværnet sort peber
Sprød broccolisalat
  • 500 gram broccoli / 1 stort hoved
  • 1 lille rødløg (almindeligt løg kan anvendes)
  • 1 god dusk frisk persille
  • 3 spsk solsikkekerner
Dressing til broccolisalat
  • 2 dl creme fraiche 18 % (eller lavere fedtprocent for færre kalorier)
  • ½ lime/citron - saften skal anvendes
  • ½ tsk peber
  • ½ tsk salt
Sådan gør du:
Sådan laver du cremet blomkålsmos
  1. Start med at rense og skære blomkålshovedet i små grove stykker.
  2. Læg blomkålsstykkerne i en gryde tildækket af vand og lad det koge i 10-12 minutter til blomkålsstykkerne er møre.
  3. Hæld kogevandet fra og lad blomkålen dampe af, over en varm kogeplade i 5 minutter.
  4. Tag en elpisker og pisk pikant flødeosten, salt og peber i det møre blomkål. Pisk til blomkålsmosen er luftig og lækker.
Sådan laver du sprød broccolisalat
  1. Rens og snit små fine buketter af broccolihovedet. Blancher evt. buketterne kort, hvis du synes.
  2. Rens og snit ligeledes, den friske persille og rødløg.
  3. Bland dressingen til broccolisalaten i en skål, som kan rumme den færdige broccolisalat.
  4. Vend broccoli, persille og resten af ingredienserne til broccolisalaten, med dressingen i skålen.
  5. Gem en smule solsikkekerner og tranebær til topping.
Sådan laver du smørstegte rødspættefileter
  1. Pres citronsaft ud over rødspættefileterne. Lad gerne fisken marinere i citronsaften nogle minutter.
  2. Tag en stor pande og smelt smørret. Læg fiskene på panden i ca. 1 minut per side. Stegetiden kan variere en smule, alt afhængigt af tykkelsen på fileterne. Tænd evt. op for en ekstra pande, hvis du gerne vil have rødspættefileterne tilberedt hurtigere.
  3. Giv de smørstegte rødspættefileter en smule god salt og friskkværnet sort peber inden servering.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Retten kan anvendes i LCHF-, LOW-CARB-, Paleo- og Stenalderkøkkenet

Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her