Prøv squashpasta med ostesovs, kylling og bacon
Nyd en nem, sund og lækker opskrift på squashpasta med cremet ostesovs, kylling, champignon og bacon » Perfekt hverdagslivret
Har du styr på dine madvaner? Før i tiden rakte jeg altid ud efter spaghetti-pasta, når jeg lavede retter som denne her. Spaghetti-pasta smager skønt i fx en god carbonara, men kogt indeholder pasta cirka 10 gange så mange kalorier som fx squashpasta.
Du sparer med andre ord en masse kalorier, ved at udskifte spaghetti-pasta med grøntsagspasta af fx squash, hvilket er guld værd, hvis du ønsker vægttab.
Spaghetti-pastaen er ikke blot mere kalorierig, den er også meget nem at spise meget af – specielt med en god ostesovs på. Tidligere spiste jeg næsten altid for mange kalorier, når jeg lavede pasta carbonara, og fik tilmed heller ingen grøntsager spist.
Er spaghetti-pasta så usundt, fedende og forbudt?
Nej, intet er forbudt – du skal blot have ovenstående in mente. Jeg tænker vi alle ved, hvor sundt og godt det er for os, at spise flere vitaminfyldte, kalorielette og mættende grøntsager. Hvorfor skruer vi så ikke bare op for grøntsagerne?
Typisk skyldes det vaner, bekvemmelighed og komfort. Vi gør det, vi plejer, når hverdagens travlhed presser sig på, og autopiloten har overtaget.
Vanens magt er stærk, og måske du kender autopiloten alt for godt?
SE OGSÅ: SÅDAN SLUKKER DU FOR DIN AUTOPILOT OG TAGER STYRINGEN
Hvordan ændrer vi så fx vores spaghetti-pasta-vane?
1) Besværliggør dine komfort-vaner. Re-design dine omgivelser, så de hjælper dig til at skabe bedre vaner. Fjern fx spaghetti-pastaen fra sin vante plads, og skriv evt. et stikord til dig selv på pastaens plads – fx “Spis squashpasta og få bedre styr på vægten!”
2) Sørg for det nemmere madvalg er det sundere valg. Gør grøntsagerne synlige og mere tilgængelige. Køb flere grøntsager, så er klar med alternativer til fx spaghetti-pasta.
3) Invester i din fremtid. Forbered dig på tider uden overskud, når du har overskud. Handel ind, klargør, snit, frys, foodprep er en gave til dig på dine travle dage.
Slutteligt… Husk det har taget dig årevis at opbygge de vaner, du har nu. Det tager også tid at forandre og forbedre vanerne. Skab forandringerne i små skridt, og vær tålmodig.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 100 gram bacon i tern
- 400-500 gram kyllingbryst skåret i cirka 1 x 1 cm stykker
- 250 gram hele champignoner
- OBS. Smag til med krydderier: salt, peber, paprika osv.
- 2 æg
- 200 gram flødeost gerne med smag fx pikant eller krydderurter
- 50 gram revet parmesanost (kan udelades, men smager skønt)
- ½ tsk friskkværnet sort peber
- evt. andre skønne krydderier
- OBS. fortynd om nødvendigt ostesovsen med lidt vand
- 3 squash / zucchini
- På en slip-let pande steges baconen sprød ved høj varme.
- Når baconen er færdigstegt, lægges det forsigtigt af på en tallerken.
- Skyl og rens champignonerne. Steg kylling og champignoner i resten af den varme baconfedt gennem 4-5 minutter.
- Læg efterfølgende kyllingen af på en tallerken og dæk med stanniol.
- Rens panden for resterende stegefedt, og tilføj flødeost, parmesanost, æg og krydderier til panden. Lad æg og flødeost forenes til en sammenhængende ostesovs under kyndig omrøring ved middel varme.
- Mens ostesovsen hygger sig lidt, skylles og rives de tre squash med et juliennejern, spiralizer eller lignende.
- Server til sidst den grønne squashpasta med cremet ostesovs, champignoner, kylling og sprød bacontopping.
Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC
– Bon appétit –
[mailmunch-form id="617934"]