GRIB DAGEN » NYD LIVETS FANTASTISKE ØJEBLIKKE MERE

GRIB DAGEN (Carpe Diem)

Har du (alt for ofte) fart på og jagter hele tiden “det næste” i livet? Så overser du sandsynligvis livets fantastiske øjeblikke i processen!

“Life is What Happens To You While You’re Busy Making Other Plans.” — John Lennon.

Grib dagen med denne smukke solopgangspeptalk, som netop udspringer af John Lennons kloge ord ovenfor. Videoen er til dig, der måske har (lidt) for meget fart på, og måske overser eller går glip af det virkeligt vigtige i farten.

Før i tiden havde jeg altid fart på. Tiden fløj afsted, mens jeg igen og igen “jagtede” næste mål, aftale og opgave. Pyh, ha…

Det kan være OK, at have fart på lejlighedsvist. Men bliver vores liv en stor “jagt” på det næste, kan det koste os dyrt. Det kan ramme vores glæde, velvære og livskvalitet, samt lede til stress, utilfredshed og ubalance i livet.

SE OGSÅ: BOOST DIT MINDSET OG SKAB FLERE GODE DAGE I DIT LIV

 

Stop op, tjek ind og reflekter over dit liv

  • Hvad betyder i virkeligheden mest for dig?
  • Hvad vil du egentlig bruge din kostbare tid på?
  • Hvad vil du fortryde ikke at have prioriteret i sidste ende?

Ovenstående er blot nogle af de vigtige spørgsmål, vi med fordel kan stille os selv og finde svar på. Tid er vores mest knappe ressource.

Penge kan tjenes igen og igen, men når tid er gået, får vi den aldrig igen.

SE OGSÅ: DET OFTE OVERSETE PROBLEM VED AT NÅ DINE MÅL I LIVET

Har du fx gennem længere tid syltet dit ægteskab, misligholdt dit kærlighedsliv, venskaber eller overset dine skønne børn og deres udtryksfulde tegninger pga. arbejde, karriere og en jagt på status og prestige? Er det virkelig sådan, du vil bruge dit ene liv?

SE OGSÅ: NÅ I MÅL OG FÅ SUCCES MED RE-DESIGNEDE OMGIVELSER

Vores undskyldninger, forklaringer og årsager findes i tusindevis, men er vores liv på slingrekurs, så står vi selv med ansvaret for at gribe ind, (søge hjælp), skifte kurs og skabe det liv, vi ønsker.

Når alt kommer til alt, er vores liv og livskvalitet – vores eget ansvar!

 

 “Carpe Diem” » Grib dagen!

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her