TAB 46,2 KILO FEDT VED AT FÅ STYR PÅ DIT CHIPS-SPISERI

TAB 46,2 KILO FEDT VED AT FÅ STYR PÅ DIT CHIPS-SPISERI
TAB 46,2 KILO FEDT VED AT FÅ STYR PÅ DIT CHIPS-SPISERI

SKÆR NED PÅ CHIPS OG TAB DIG

Ja, “skær ned og tab dig”, hvis du ofte spiser chips, for chips spænder nemt ben for din vægtbalance og sundhed

Jeg har gennem årene hjulpet flere med at få styr på deres chips-vane i forbindelse med et ønsket vægttab. Chips (dine personlige favoritvarianter) smager rasende godt, og det kan nemt blive en vane at aftenhygge med chips til endnu god film.

Hvis dine indkøbsvaner automatisk sørger for, at “basislageret” er fyldt op med dine chips- favoritter, og du, som de fleste af os, har rig adgang til gode film, kan det nemt blive en “farlig” cocktail at skabe hverdagsvaner omkring.

Jeg skrev for nogen tid siden artiklen her, som kort fortalt handler om, at hvis du nyder blot 1 pose chips om ugen (oven i dit daglige kalorie-ligevægtsindtag), ville det koste 6,6 kilo i ekstra overvægt på 1 år. Tjek gerne resten af artikel ud via linket her.

 

TAG 46,2 KILO FEDT PÅ – I LØBET AF 1 ÅR

Referencen ovenfor er hevet frem, fordi at jeg gennem årene er støt på chips-vaner, der var langt mere omfangsrige, end blot én ugentlig pose chips. Jeg har hjulpet mennesker, som havde for vane, at hyggespise en pose chips fra skabet – hver aften.

Med lidt hurtig hovedregning (eller med lommeregner), viser det sig at 7 poser chips per uge til 6,6 kilo ekstra overvægt = 46,2 kilo ekstra overvægt samlet set, hvis de indtages som et kalorieoverskud ud over dine daglige måltider og ligevægtsindtag.

Ja, det vil altså sige, at hvis du spiser en pose chips hver dag, kan du tabe dig 46,2 kilo på 365 dage, hvis du dropper chips helt.

*Antaget at chipskalorierne er spist oven i dit daglige ligevægtsindtag, samt at indtaget ikke “bare” erstattes af andre kalorieindtag.

Okay, chips ender ikke altid som et kalorieoverskud udover dagens øvrige indtag af kalorier, men de gør det formentligt oftere end du tror. Hvor ofte har du droppet måltider og øvrig spisning i løbet af dagen, fordi du ville nyde chips om aftenen, nej vel?

Pointen er, at din chipsvanens omfang ofte gør det svært at holde en sunde vægtbalance, og tilsvarende gør det meget nemt at opleve vægtøgning.

SE OGSÅ: KALORIERIGE JA TAK TILBUD GØR DIG TYK OG OVERVÆGTIG

 

KAN JEG SPISE CHIPS, MENS JEG TABER MIG?

Ja, og nogle gange er chips en fin snack, andre gange er vindruer eller andet et bedre valg. Du behøver ikke undvære chips, for at lykkes med vægttab, men mængderne skal under kontrol, ellers vil det ofte være svært at lykkes.

Illustrationen viser endvidere, hvor stor forskel der er på mængderne for de samme kalorier af chips og vindruer. Nej, vindruer er ikke chips med en dejlig snack, som giver væsentlig bedre og mere mæthed pr. kalorie, du indtager.

Nyd dine madvalg i sunde mængder og med god samvittighed, så de støtter dig i den vægtbalance og kropsform, du drømmer om.

SE OGSÅ: 200 KALORIER SNACKING AF CHIPS IFT. SALTSTÆNGER

 

CHIPS TRICK TIL VARIGT VÆGTTAB

Kunsten til holdbare vaneændringer er typisk at skabe forandringen gravist ét skridt ad gangen. Derfor anbefaler jeg heller ikke, at du dropper chipsvanen helt, hvis du gerne vil tabe dig.

Reducer gradvist. Få fx styr på dine indkøbsvaner, så du ikke altid har dine personlige chips-favoritter på lager. Det kræver viljestyrke og selvdisciplin at modstå. Køb kun chips, når du “skal bruge chips” fx til én planlagt aften ugen.

Portionsanret gerne en “sund” mængde chips i køkkenet (til familiens medlemmer), frem for at server hele portionen samlet. Det skaber nemt en knaphedsfornemmelse, der leder til hurtig spisning hos alle, og altid ender med resultatet at hele posen altid er spist.

Noget andet er at købe mindre mængder. De fleste spiser nemt en del mere en 25 gram chips, når de store poser åbnes. Tag derfor situationskontrol i køkkenet eller ved at købe mindre poser og pakninger med chips (og i øvrigt andre fristelser).

Jeg synes personligt, at chips smager fantastisk (de er designet til mer-spisning), og derfor køber jeg meget sjældent chips.

SE OGSÅ: NEMT SNACK- OG SLANKETRICK DER VIRKER TIL VÆGTTAB

 

DIT LIV OG DINE VALG, ER DIT ANSVAR

Pointen er ikke, at fremhæve rigtige og forkerte madvalg, men ønsker du at få styr på din vægtbalance, opnå vægttab, booste din sundhed og forbedre kropsformen, så vær OBS.

Når du nyder fx chips og andre energitætte snacks, så øv dig i at nyde sunde mængder. Ja, du kan med fordel øve dig i at nyde uden at forbyde – alt mellem himmel og jord.

Og du har fanget, at artiklens pointer rækker langt ud over chips, men al slags energitæt mad og kalorierige fristelser. Så hvis ikke du craver (hungrer) efter chips, så har du sikkert en eller flere andre benspændere i dit liv, som du kan kaste dit fokus på, ikke sandt?

Det giver nemlig oftere ro, balance og resultater der holder resten af livet – fremfor at gå drastisk til værks med strikse madregler og forbudte madvalg.

SE OGSÅ: SLANKETIPS » OPNÅ VÆGTTAB MED BEDRE SPISEVANER

Hvis indlægget hjælper dig, så del det gerne…

 

FÅ STYR PÅ DINE LASTER OG LEV BEDRE

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her