TWISTING SIT-UPS » TRÆN ABS, SIX-PACK & MAVEMUSKLER

Få stærkere ABS, SIX-PACK og mavemuskler

I videoen, viser jeg dig en hjemmetræning af dine mavemuskler (ABS og SIX-PACK) med twisting sit-ups mavetræningsøvelsen

Kvik guide: Læg dig på ryggen med bøjede knæ og fødderne fladt på gulvet evt. fikseret under et møbel, som jeg gør i videoen. Herfra løfter du din overkrop op mod dine bøjede knæ, og drejer din overkrop skiftevis mod højre og venstre i øvelsens top.

  • Støt gerne hænderne bag din nakke, men træk aldrig i nakken undervejs.
  • Find en passende hastighed, hvor du ikke bruger momentum.
  • Hold fødderne på gulvet (fiksér dem evt. under et møbel).
  • Pust ud, når du rammer øvelsens top, og indånd på vej tilbage.

Ved at lave et twist i maveøvelsens slutning, vil dine sit-ups engagere dine yderste skrå mavemuskler mere end almindelige sit-ups gør.

Hvis du ønsker stærkere og mere tonede mavemuskler, six-pack og obliques, prøv denne effektive maveøvelse – hjemme hos dig selv helt uden træningsudstyr.

HVORDAN STARTER DU MED TWISTING SIT-UPS?

I modsætning til hvad mange tror, ​​afgøres holdbarheden af dine fitnessresultater af, hvilket omfang du kan være vedholdende med dine træningsvaner. En vedholdende træningsvane bør derfor være dit primære fokus i første omgang, ikke træningens intensitet.

Bevis først overfor dig selv, at du formår at fastholde fx 3 relativt korte og simple ugentlige træningspas, inden du intensivere træningsvanen gradvist.

NIVEAU 1: Planlæg 1-2 realistiske træningstidspunkter hver uge, og udfør blot 1 sæt af twisting sit-ups med så mange gentagelser som muligt.

NIVEAU 2: Planlæg 2-3 realistiske træningstidspunkter hver uge. Udfør 3 sæt af twisting sit-ups med så mange gentagelser som muligt. Hold 2 minutter mellem hvert sæt.

NIVEAU 3: Planlæg 3-4 realistiske træningstidspunkter hver uge. Udfør 3-4 sæt af twisting sit-ups med så mange gentagelser som muligt. Hold 2 minutter mellem hvert sæt.

Når du har bevist, at du er vedholdende med dine ugentlige træningssessioner, så tilføj gerne flere træningsøvelser, sæt og gentagelser – én ad gangen.

Husk at holdbare resultater skabes gennem holdbare indsatser!

God træning!

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her