3 EFFEKTIVE METODER TIL SUCCESFULDE FORANDRINGER

3 EFFEKTIVE METODER TIL SUCCESFULDE FORANDRINGER
3 EFFEKTIVE METODER TIL SUCCESFULDE FORANDRINGER

SKAB SUCCESFULDE FORANDRINGER

Alt for mange positive livsstilsændringer, intentioner og forandringer går til grunde, fordi der tages udgangspunkt i uholdbare strategier

Du har sikkert også prøvet, at føle du kan gå på vandet, mens du mærker en sprudlende motivation i krop og sind ift. en god intention, sund livsstilsændring eller nye forandringer?

Men motivation kommer og går og påvirkes i høj grad af, hvad der sker i vores liv, hvor nyt og spændende “projektet” er og meget andet. En sprudlende motivation får os i gang, men er sjældent det bedste brændstof at binde an på ift. nå hele vejen i mål.

På den lange bane, er en dyb og meningsfuld motivation ganske vist af stor betydning, men sjældent 100 procent afgørende. For at nå hele vejen i mål, er optimerede omgivelser, effektivt vane- og adfærdsdesign, samt en korrekt brugt viljestyrke ofte afgørende.

Flere elementer spiller naturligvis ind, men de ovennævnte er blandt de vigtigste og mest afgørende for, hvorvidt du lykkes, får succes og når i mål eller ej. Derfor har jeg dedikeret denne og størstedelen af LEVBEDRE.DK, til at hjælpe dig med at få styr på de ting.

 

Hvorfor forsvinder min motivation?

De fleste mennesker har oplevet, hvordan en fantastisk motivation for et nyt “projekt” kan reduceres eller helt forsvinde fra dag til dag eller fra uge til uge.

Det kan fx være, at du den ene uge er topmotiverede for at starte en ny slankekur og hård træning 7 dage om ugen, for så ugen efter at droppe hele møllen og smide dig i sofaen.

De fleste menneskers motivation svinger som regel over tid, men fejlen langt de fleste begår er, at de ikke har et stærkt og meningsfuldt nok “HVORFOR” bag dine forandringer. Derfor vil artiklen nedenfor, hjælpe dig til at skabe et stærkere “HVORFOR”.

SE OGSÅ: STYRKEN AF DIT “HVORFOR”, ER AFGØRENDE FOR SUCCES

 

3 effektive strategier til succesfulde forandringer

1) De fleste af livets resultater er underlagt den kumulative effekt.

Uanset om du ønsker en flottere krop, vil tabe overflødigt fedt eller lære at løbe Marathon, handler det om at være konsistent med de indsatser, du ligger for dagen. Det nytter intet at spise sundt og træne hårdt én uge, og droppe alle de gode tiltag igen ugen efter.

SE OGSÅ: OVERSE IKKE N.E.A.T. AKTIVITET HVIS DU ØNSKER VÆGTTAB

2) Start i forandringen i det små, og byg gradvist på.

Langt de fleste mennesker, skaber holdbare resultater gennem små fremskridt. Nye vaner skabes gennem gentagelse, hvorfor det er afgørende, at din strategiske forventninger til dig selv er på et niveau, hvor du kan holde ved indsatserne i længden.

I takt med vanen sidder mere og mere fast, kan du gradvist skrue op for ambitionerne i et passende tempo. Hvis du vil optimere dine chancer for at få succes med fx en ny livsstil, som vil forbedre dit liv, så handler det i høj grad om at vælge den rolige og sikre vej.

SE OGSÅ: JO, DET GØR EN STOR FORSKEL » SKAB VÆGTTAB – DER HOLDER!

3) Vær vågen for “WHAT THE HELL” effekten

Alt er ikke tabt på gulvet, fordi vi giver efter for et stykke kage, springer løbeturen over eller afviger fra vores oprindelige plan. Det er menneskeligt, at “falde i” fra tid til anden, men måden du håndterer det på, er altafgørende for din succes på længere bane.

SE OGSÅ: “WHAT THE HELL” effekten! “Nu er jeg faldet i, så jeg går ALL-IN”

 

 

Pssst… Du får lige en BONUS strategi til at lykkes

4) Lav gode “hvis, så”-planer, for de giver dig fleksibilitet 

  • Hvis jeg giver efter for kage, så nyder jeg det og løber en tur senere.
  • Hvis træningen smutter, så spise jeg mindre (kalorierige) hovedmåltider den dag.
  • Hvis X situation opstår, så gør jeg Y for at komme godt og hurtigt tilbage på sporet.

SE OGSÅ: HAV EN PLAN B » LAV “HVIS, SÅ” PLANER TIL INTENTIONERNE

Bryd så vidt muligt ikke dine forbedrende livsstilstiltag, og vær så konsistent med dine nye vaner, rutiner, livsstilsændringer osv., som det er dig muligt.

Formår du ikke at holde din planlagte strategi ofte og gennem en periode, så er strategien sandsynligvis for svær. Sænk baren, så du kan holde ved planen og skabe (små) fremskridt både på dage med og uden motivation og modstand.

Vær forberedt på at finde tilbage på sporet, når kæden hopper af. Det er formentligt ikke et spørgsmål om kæden hopper af, men blot hvornår.

Ofte vil dine (mange små) indsatser på dage, hvor du “plejer” at springe over have en stor og nogle gange afgørende betydning for, hvornår og om du i det hele taget lykkes. Evnen til at komme tilbage på sporet, efter en afstikker, er en anden afgørende succesfaktor.

Følger du ovenstående, så er jeg sikker på du forbedrer dine chancer for at opnå den personlige succes, som du har fortjent.  

FÅ STYR PÅ DIN STRATEGI TIL SUCCES

 

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her