OVERSE IKKE N.E.A.T. AKTIVITET HVIS DU ØNSKER VÆGTTAB

OVERSE IKKE N.E.A.T AKTIVITET

N.E.A.T. står for “Non-Exercise Activity Thermogenesis” og refererer til aktiviteter og bevægelser, der ikke er trænings- og motionsrelateret

Hvis N.E.A.T. begrebet er helt nyt for dig, så vil jeg i artiklen og videoen gøre dig klogere på hvad begrebet dækker over.

Aktiviteter og bevægelser der ikke direkte er trænings- og motionsrelaterede negligeres af mange i vægttabs- og sundhedsøjemed, men det er en fejl. Den aktivitet og bevægelse udgør nemlig en væsentlig og ofte afgørende forskel fx ift. vægttab.

Når du ønsker at øge forbrændingen, fordi du fx gerne vil i bedre form, opnå vægttab, øge dit sundhedsniveau osv., så skal du ikke overse N.E.A.T. aktivitet.

Ikke trænings- og motionsrelaterede aktiviteter undervurderes ofte, for: “Du skal jo træne og motionere hårdt for at øge forbrændingen, så du kan tabe dig!” Men det er ikke altid sandt, og slet ikke det bedste løsning for alle.

SE OGSÅ: KONSEKVENSERNE VED MINDRE N.E.A.T. I VINTERHALVÅRET

 

N.E.A.T. forbrændingen undervurderes ofte

N.E.A.T. bliver undervurderet af mange, som en effektiv måde at øge forbrændingen på, men videoen gør dig klogere på, hvorfor N.E.A.T ikke skal undervurderes.

Al bevægelse tæller med, og det gør en KÆMPE forskel over måneder og år, hvorvidt du prioritere mere aktivitet og bevægelse i din dagligdag eller ej. “Mange bække små, giver en stor å”.

Dette inkluderer alt fra aktiviteter som at stå, gå, bevæge sig rundt i dit eget hjem, samt når du laver alverdens husarbejde, vipper med fødderne, når du sidder ned osv.

N.E.A.T. har stor indflydelse på vores samlede daglige energiforbrug og kan være en nøgle til vægttab, vægtbalance og øget sundhed. Selv små ændringer i dine daglige rutiner kan føre til en stigning i N.E.A.T. og dermed øget energiforbrug.

SE OGSÅ: “YOU N.E.A.T. THIS!” » SKRU OP FOR DIN FORBRÆNDING NU

 

Sådan kan du øge din N.E.A.T. i hverdagen

Her er nogle helt konkrete eksempler på, hvordan du kan øge din N.E.A.T. gennem små aktive hverdagsvalg, og ved at bruge din To-Do-liste som motivation:

  • Tag trappen i stedet for elevatoren.
  • Rejs dig fra dit skrivebord og gå rundt hver time.
  • Brug en stående skrivebordsløsning i stedet for at sidde ned hele dagen.
  • Lav husarbejde såsom støvsugning, vask tøj eller lav havearbejde.
  • Gå eller cykl til butikken i stedet for at køre.
  • Vask gulv, få rent gulv og forbrænd ekstra kalorier.
  • Skovl sne, få fortovet ryddet og forbrænd ekstra kalorier.
  • Mal kontoret, få et nyt flot look og forbrænd ekstra kalorier

Ved at øge vores N.E.A.T. aktivitet, øges vores daglige energiforbrug, som bidrager til at opretholde en sund vægt og et godt helbred.

SE OGSÅ: KALORIELOGIKKEN BAG DIN VÆGT OG ETHVERT VÆGTTAB

 

HUSK: Al aktivitet og bevægelse tæller

Nu er du sandsynligvis mere oplyst, og du kan begynde at træffe flere bevidste valg, der støtter dig i at lykkes. Vær gerne nysgerrig på motions- og træningsformer, som du synes om, men anerkend dig selv for al aktivitet og bevægelse, du trods alt får gjort!

Jeg håber, videoen vil øge din bevidsthed, så du forstår, at bl.a. din støvsugning, gulvask og sneskovling ikke bare er sure og nødvendige pligter, men en gode måder at få klaret nødvendige opgaver, mens du effektivt øger din daglige fedtforbrænding.

SE OGSÅ: GRATIS kalorieberegner til vægttab, vægtbalance og vægtøgning

FÅ STYR PÅ DIN N.E.A.T. AKTIVITET

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her