FORDELE VED TRÆNING I “FOR MEGET TØJ”
Ofte er det anstrengende nok i sig selv at løbe, cykle og cardio-træne, så hvorfor i alverden finde på at iklæde sig “for meget” tøj?
Selvom udendørstemperaturen tillader korte bukser og t-shirt, smutter jeg med jævne mellemrum i to-tre par løbebukser og fire trøjer. Jeg benytter den simple, men svedige strategi, fordi der er ekstra performance og fedtforbrændende fordele at hente.
Du påfører overordnet set din træning ekstra belastning/udfordring.
De af jer, der kender mig ved, at jeg altid afsøger muligheder, genveje og strategier til at optimere afkastet af min performance. Jeg har derfor naturligvis afsøgt strategier til, hvordan du kan få mere ud af dine i forvejen svedige løbeture.
Svedeture er dog ikke for alle, og de bør ibrugtages med omtanke.
SE OGSÅ: HVILKEN MOTIONSFORM ER BEDST TIL FEDTTAB?
1) Få trænet og forbedret din varmetolerance
Når du – ligesom jeg – fra tid til anden træner i ekstra trøjer og bukser, vil du helt naturligt komme til at svede en hel del mere. Herved udfordres din krops tolerance for at præstere i et varmere miljø.
Efterhånden som din krop bliver bedre til at præstere i varmt miljø, vil du opleve, at denne øvelse vil have en positiv effekt på din performance under normale omstændigheder.
Tolerancetræning vil ændre din referenceramme, hvorved din performance under tidligere normale omstændigheder efterfølgende vil opleves nemmere. Der vil ofte være ret gode performancemæssige resultater at hente ved fra tid til anden at træne i “for meget” tøj.
SE OGSÅ: OPBYG DINE NYE HOLDBARE MOTIONSVANER I SMÅ SKRIDT
2) Styrk din udholdenhed gennem øget intensitet
Denne fordel fik jeg ikke nævnt i videoen, men den skal du selvfølgelig ikke snydes for. Der er flere måder at øge intensitet under træning på. Selvsagt kan du i fx løb og cykling øge hastigheden, snuppe flere stigninger, og så kan faktisk øge intensiteten med ekstra tøj.
For meget tøj kan også hjælpe dig med at træne din udholdenhed, qua det bliver en kende sværere for din krop at præstere.
Tip! Hvis du ønsker at øge intensiteten af løbeturen yderligere eller på anden vis, kan du investere i et sæt vægte til ankler og/eller håndled.
SE OGSÅ: FIND MERE GLÆDE I DIN MOTION, TRÆNING OG AKTIVITET
3) Boost din fedtforbrænding
Den ekstra mængde tøj, du tager på kroppen, vil hjælpe dig med at forbrænde lidt flere kalorier på dine løbe- og cykelture. Uagtet hvordan du øger intensiteten under motion, så vil din forbrænding følge trop, når dit hjerte og din krop skal arbejde hårdere.
Husk at ekstra tøj vil få dig til at dehydrere hurtigere, så forvent at hydrere med en ekstra mængde vand.
Når du nu er hoppet i ekstra tøj for at øge forbrændingen, skal du tilstræbe den samme hastighed og distance, som du normalt gør. Drosler du for meget ned pga. “for meget tøj”, kan du ende med at forbrænde færre kalorier og opnå mindre afkast end normalt.
Der kan altså sagtens være forbrændingsmæssige fordele at hente ved fra tid til anden at benytte “for meget tøj”-taktikken, du skal blot spore dig ind på den rette balance.
SE OGSÅ: GØR DET HER, NÅR DU ER I TIDSNØD IFT. PLANLAGT MOTION
Jeg håber du kan bruge de svedige fordele, og har mod på at prøve træning med “for meget tøj” af. Hvis du kender nogle som du tænker kan have interesse i dette indlæg, så del endeligt gerne indlægget – TAK
FÅ STYR PÅ DINE TRÆNINGSSTRATEGIER
[mailmunch-form id="617934"]