Ovnbagte søde kartofler med parmesanost, sprød bacon og purløg

Ovnbagte søde kartofler med parmesanost og bacon - nem opskrift
Ovnbagte søde kartofler med parmesanost og bacon - nem opskrift

SØDE KARTOFLER I OVN MED BACON

Opskrift på ovnbagte søde kartofler med revet parmesanost, sprød bacon og frisk purløg » Nemt tilbehør i ovnen

Ovnbage søde kartofler med revet parmesanost, sprød bacon og purløg, er et vildt lækkert alternativ til almindelige bagekartofler. Sød kartoffel kan anvendes som tilbehør til en bred vifte af dine livretter, så prøv dig frem.

Jeg laver typisk ovnbagte søde kartofler, når jeg alligevel har gang i ovnen, som en del af min madlavning. Jeg vil løbende dele mere madinspiration med søde kartofler her på siden, så du kan udvide din madverden med nye, sunde og lækre madopskrifter.

 

Hvordan smager en sød kartoffel?

Hvis du er stor fan af almindelige kartofler, så kan det være, de almindelige hvide kartofler bliver sat på en hård prøve. Søde kartofler smager selvsagt søde, deraf navnet. Sød kartoffel har tilnærmelsesvis samme konsistens som almindelige bagekartofler.

Jeg er totalt fan af sød kartoffel. Sødmen giver mulighed for en super lækker smagsoplevelse – også helt uden tilføjelse bacon og parmesanost.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”

4.86 fra 1 stemmer
Ovnbagte søde kartofler med parmesanost og bacon - nem opskrift
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 500 gram søde kartofler (cirka 4 gode håndfulde)
  • 100 gram bacon i tern
  • 100 gram revet parmesanost
  • 1 dusk frisk purløg
  • 1 tsk friskkværnet sort peber
  • 1-2 tsk salt
Sådan gør du:
  1. Tænd ovnen på 180 grader med varmluft.
  2. Rens og halver de søde kartofler. Krydr de søde kartoffelhalvdele med friskkværnet sort peber og salt. Fordel baconternene på de halve søde kartofler.
  3. Anbring herefter de halve søde kartofler på en bageplade beklædt med bagepapir, og sæt bradepanden ind i den forvarmede ovn.
  4. Ovnbag de søde kartofler i cirka 25 minutter, hvorefter bradepanden med de søde kartofler tages ud.
  5. Drys de søde kartofler med det revet parmesanost, og giv så kartoflerne yderligere 5 minutter i oven.
  6. Inden servering, drysser du friskklippet purløg ud over de halve søde kartofler.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

2 KOMMENTARER

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her