BROCCOLI KAN BLIVE USUNDT I ALT FOR STORE MÆNGDER

BROCCOLI KAN BLIVE USUNDT I ALT FOR STORE MÆNGDER
BROCCOLI KAN BLIVE USUNDT I ALT FOR STORE MÆNGDER

BROCCOLI ER DA SUNDT?

Ja, broccoli er som udgangspunkt sundt. Artiklen pointe er dog, at alt kan overdrives og blive usundt – også sund mad

Yes, hvor er jeg glad for at have fanget din opmærksomhed. Det var mit første mål med artiklens overskrift. Mit næste mål, er at invitere dig til at slippe din sort/hvid-tænkning og mad, hvor nogle fødevarer får etiketten sund, mens andre udelukkende er usunde.

Illustrationen understreger umiddelbart pointen godt – nemlig at broccoli helt sikkert er sundt, hvis det ugentligt indtages (selv i ret store mængder), men (og nu pointen) hvis du udelukkende indtager “sund” broccoli, vil din uvarierede kost være usund for dig.

Denne fremragende pointe lægger op til næste vigtige indsigt – nemlig at ingen fødevare i sig selv er sund eller usundt, fordi det altid vil handle om mængden og konteksten, hvor i den enkelte fødevare indtages.

SE OGSÅ: SPISEVANER TIL AT OPNÅ MADRO OG NATURLIGT VÆGTTAB

 

ØDELÆGGENDE “ALT-ELLER-INTET”-TÆNKNING

Igen og igen støder jeg på en styrende alt eller intet-tænkning hos mennesker, jeg hjælper. Mennesker vis tanker om mad er opdelt i sundt og usundt med en alt for styrende “alt-eller- intet”-tænkning på: “Jeg må ikke spise…” og “Jeg må kun spise…”.

Under overfladen er deres strikse (og uholdbare) opdeling typisk funderet i overbevisninger som fx “Hvis jeg spiser dit og dat, så bliver jeg tyk”, “Det er usundt at spise (indsæt selv en “forbudt” fødevare), “Det er forkert at spise det og det” og mange flere.

Oversat på godt dansk: En bestemt fødevare eller bestemte fødevaregrupper – uanset mængden du indtager, gør dig enten sund eller usund.

Overbevisningerne og selvfortællingerne holder dog sjældent i den virkelige verden, for en fødevare sundhedsværdi afgøres af mængden og konteksten, hvor i vi indtager den. Lige med undtagelse af, hvis du lider af allergier naturligvis.

SE OGSÅ: DIN “SORT/HVID” TANKEGANG SPÆNDER BEN FOR FEDTTAB

 

UDFORDR “ALT-ELLER-INTET”-TANKERNE

Når du støder på “ALT-ELLER-INTET”-snak hos dig selv eller hos andre, så udfordr den med nysgerrighed. Det kan fx være påstande som: “Slik gør mig usund”, “bacon gør mig fed”, “man kan ikke spise sovs, mens man taber sig”, “junkfood feder” osv.

Vil det sige, at uanset om du spiser 1 enkelt stykke slik eller 5 slikposer hver dag resten livet, så gør begge dele dig usund? Nej, vel.

Vil det sige, at uanset om du spiser 1 enkelt stykke bacon eller 2 hele pakker, så gør begge dele dig fed? Nej, vel.

Vil det sige, at hvis du spiser 1 spsk bearnaisesovs (måske 100 kalorier) en gang imellem i dit vægttabsforløb, så ødelægger det alt? Nej, vel.

Vil det sige, at hvis du spiser én McDonalds Big Mac Bacon (546 Kalorier), som dit eneste kalorieindtag en hel dag, ville du blive federe? Nej, vel.

(Du ville faktisk tabe dig, mens du spiser junkfood, fordi du den tænkte dag ville være i kalorieunderskud ift. de cirka 2000 kalorier en gennemsnitsperson dagligt forbrænder.)

SE OGSÅ: KALORIELOGIKKEN BAG DIN VÆGT OG ETHVERT VÆGTTAB

 

VED DU SÅ ALT OM “ALT-ELLER-INTET”-TANKER?

Nej, påstandene, overbevisningerne og “ALT-ELLER-INTET”-tænkningen fortsætter i ét væk. Lad os se på nogle flere typiske tankefælder fx ift. “Jeg bliver tyk af at spise brød…”,

Nej, brød gør dig heller ikke tyk. Det gør mængden, som du indtager. Og forkæler du ofte brødskiverne med smør og nutella, findes årsagen formentlig i din “topping”.

“Kulhydrater gør mig fed…” – Vil det sige, at uanset om det eneste du spiser en hel dag er 1 banan (100 kcal) og 3 vingummibamser (10 kcal), så bliver du fed? Nej, vel… dette sparsomme kalorieindtag af kulhydrater vil tvært imod resultere i vægttab.

DU GODT SE PROBLEMET, IKKE SANDT? Alt du spiser indgår i en større sammenhæng, og din “ALT-ELLER-INTET”-tænkning, er ofte spiseforstyrrende og ødelæggende for dig, dine medmennesker og dine kære børn!

Oplever du i høj grad at være styret af forstyrrende madtanker, så ræk ud efter en hjælpende hånd til at genfinde madro.

Vent også med at gøet evt. vægttabsforløb, hvis du pt. slås med strikse madregler, “ALT-ELLER-INTET”-tænkning og sundhedsforvirring, for du vil sjældent lykkes ret længe med et dårligt udgangspunkt.

Få styr på de bagvedliggende benspændere – enten selv eller med en professionel.

SE OGSÅ: STOP DIN SELVSABOTERENDE SORT/HVID-TÆNKNING I DAG

 

JEG ELSKER BROCCOLI

Er du også fan af broccoli og andre næringsfyldte grøntsager? Så er dit udgangspunkt for en sund kost allerede ret godt. Hvis der er noget stort set alle sundhedseksperter er enige om, så er det, at grøntsager bidrager til mange sundhedsmæssige fordele.

Spis endeligt godt med grøntsager, men husk at sundhed handler om balance. Og selvom broccoli og øvrige grøntsager er fyldt med vitaminer, mineraler og antioxidanter, vil en diæt der på ekstremvis kun lader én type mad dominerer sandsynligvis være usundt for dig.

Selvom broccoli og grøntsager i øvrigt er fantastisk for din krop, er det vigtigt at huske på, at overforbrug af enhver fødevare kan have negative konsekvenser.

SE OGSÅ: SLANKETIPS » OPNÅ VÆGTTAB MED BEDRE SPISEVANER

 

SPIS SUNDT OG VARIERERET

For at skabe, fremme og fastholde optimale, men også holdbare sundhedsfremmende vaner, skal du stræbe efter en varieret og afbalanceret kost. Du behøver ikke forbyde visse fødevare og fødevaregrupper, men bør tilstræbe at nyde alt i sunde mængder.

At følge ekstreme diæter, hvor én eller få fødevarer/fødevaregrupper dominerer, er ofte uholdbare og kan i sidste ende lede til alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser.

Centrer gerne din kost primært omkring grøntsager og magre proteinkilder, men sørg for at tillade dig selv at nyde alt mad, som du elsker og holder af – ellers vil dine spisevaner sjældent holde resten af livet.

SE OGSÅ: GLEM ALT OM QUICK FIXES OG GØR NOGET HOLDBART

Hvis indlægget hjælper dig, så del det gerne…

 

FÅ STYR PÅ DINE TANKER OM MAD

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her