
4 Personer
Hands-on tid: 15min – Total tid: 15min
LOW-CARB | LCHF | KETOGENIC
Simpelt og smagfuldt…
Jeg ved ikke med dig, men ind imellem synes jeg, det er lækkert med en brandvarm tallerkenfuld suppe – specielt hvis sløjhed presser sig på eller det er svært at få varme i kroppen.
I sidstnævnte tilfælde kan fysisk aktivitet i øvrigt anbefales som kvikfix 😉
Ostesuppen her er smager skønt, og så kan den laves på rekordtid. Lægger du ikke lige inde med alle ingredienserne, kan ostesuppen varieres på et hav af måder. Skift fx kylling, bacon og porrer ud med de protein- og grøntsagskilder, du har liggende.
Tip! Suppen er i øvrigt anbefalesværdig som fx forret eller skrub af mad, og ønsker du at foodpreppe, så er ostesuppen også ganske fryseegnet.
Hvem vil du prøve denne lækre opskrift af på?
» Del opskriften med dem nu, så de ved de, de bliver inviteret.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- 200 gram flødeost pikant - alternativt en friskost for færre kalorier
- 200 gram kyllingbryst
- 200 gram bacontern
- 1 liter hønsebouillon (kan laves af 2 terninger hønsebouillon + 1 liter vand)
- 1 dl piskefløde 38% - alternativt mælk for færre kalorier - (ikke LCHF)
- 2 porrer
- Hav- eller stensalt
- Friskkværnet sort peber
- Evt. chilipulver
- Grib en stor pande og steg baconternene sprøde ved middel til høj varme. Læg den sprøde bacon til side på et stykke køkkenrulle, når den er færdigstegt.
- Bland hønsebouillon og fintsnittet kyllingbryst i en 2-3 liters gryde, og varm grydens indhold godt igennem i 4-5 minutter.
- Tilføj fløde, flødeost og fintsnittet porrer og giv ostesuppen et opkog. Smag herefter ostesuppen til med salt, peber og evt. en smule chili for ekstra varme.
- Server din cremede ostesuppe med kyllingestykker, porrestrimler og sprød bacontopping.
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
– Bon appétit –
Den her suppe er FANTASTISK! Masser af smag og kraft – love it!
1000 tak for din skønne feedback 😀
Jeg er også helt vild med suppen – og så er den nem at lave 😉
Ha’ en skøn dag 😀
Sikke en lækker suppe. Det er blevet familiens nye favoritsuppe
Hvor lyder det super dejligt Lill,
Jeg kan sige det samme hjemme hos os – det er en skøn suppe 😀
Ha’ en skøn weeekend 😀
Skal kyllingen ikke steges inden.
Hilsen en der ikke er den bedste i køkkenet
Hejsa…
Det er så fint du spørger, for kylling skal vi jo have styr på 😉
Punktet i opskriften, hvor følgende fremgår “varm grydens indhold godt igennem i 4-5 minutter” er alt rigeligt for at tilberede kyllingestykkerne forsvarligt.
Du kan naturligvis stege kyllingen inden, hvis du ønsker en stegeskorpe eller lignende – Selv foretrækker jeg at mindske min opvask efter madlavningen 😀
Tak fordi du følger med, synes godt om og deler mit indhold.
Ha’ en fantastisk dag 😀
//JC
Rigtig god suppe. Har lavet den flere gange.
Tusinde tak – Jeg er også helt vild med den cremede ostesuppen 😉
god weekend