DEN KOMPLETTE LISTE MED DE MEST FEDENDE MADVARER

DEN KOMPLETTE LISTE MED DE MEST FEDENDE MADVARER
DEN KOMPLETTE LISTE MED DE MEST FEDENDE MADVARER

Er du sikker på, der findes en komplet liste over de mest fedende fødevarer? Så bliver du klogere i artiklen her…

Nej, der findes ikke en “komplet liste” over de mest fedende fødevarer, fordi vægtøgning og fødevares fedende evne afhænger 100% af mængden, du indtager. Ethvert kalorieindtag fra enhver type mad, drikkevare, snacks, fristelse osv. indgår i en større helhed.

Lad os lige bøje artiklen pointe i neon, ved at påpege nogle vigtige grunde til, hvorfor det ikke er hensigtsmæssigt at pege på en bestemt liste over “fedende” fødevarer:

  1. Kalorieindhold varierer: Selvom visse fødevarer generelt er mere energitætte (højere antal kalorier pr. gram), betyder det ikke, at de automatisk vil få dig til at tage på i vægt. Det vil altid handle, hvilken mængde af disse fødevarer, du indtager.
  2. Mængde: Det er vigtigt at se på hele din kost og livsstil, ikke bare enkelte fødevarer. Sunde fødevarer kan også føre til vægtøgning, hvis dit indtag af dem leder til et samlet kalorieoverskud. Ja, både “sund” og “usund” mad kan være fedende.
  3. Kontekst: Zoom mere ud og se på helheden. Fx har den lille portion is, du indtager som en lejlighedsvis godbid en minimal indvirkning på din vægt, mens en stor portion is hver aften ovenpå (måske i øvrigt) kalorierige dage nemt ved at bidrage til vægtøgning.

SE OGSÅ: GLEM ALT OM QUICK FIXES OG GØR NOGET HOLDBART

 

FOKUSER PÅ DEN AFGØRENDE FAKTOR

Den afgørende faktor for vægttab, vægtøgning og vægtbalance er dit samlede kalorieindtag i forhold til din kalorieforbrænding. Hvis du indtager flere kalorier, end du forbrænder, vil du tage på i vægt – uanset hvilke fødevarer du spiser.

Så i stedet for at fokusere på specifikke “fedende” fødevarer, er det mere fornuftigt at lære, hvad sunde mængder, portionstørrelser og madvaner er for dig.

Se på hvordan din kost, dine madvalg og spisevaner bidrager til dit samlede kalorieindtag i forhold til dit aktivitetsniveau, sundhedsmål og vægtmæssige ønsker. Denne tilgang er ikke kun mere holdbar, men også mere holistisk (helhedsorienteret).

SE OGSÅ: SUND MAD KAN (OGSÅ) FEDE OG FORHINDRE VÆGTTAB

Zoom mindre ind på enkelte fødevare, og bliv bedre til at zoome ud, og nyde al slags mad i sunde mængder – uden forbud.

 

KVÆLER DINE MADREGLER DIN SUCCES?

Nu ved du hvorfor listen ovenfor er tom. Du ved at enkelte fødevarer ikke feder i sig selv, fordi det handler om mængden, vi spiser!

Ja, visse fødevarer bidrager med mere næringsværdi end andre, men alle fødevarer, mad, junk, slik, grøntsager osv. tilfører energi til din krop og hjerne. Og spiser vi mere energi, end vi forbruger, så feder mængden af kalorier (ikke de enkelte fødevare i sig selv).

Hvis dit hoved er ved at eksplodere pga. logikken ovenfor stadig strider mod dine interne madregler og forbudt-lister, så er det sandsynligvis, fordi du har trænet dette mindset i årevis.

Accepter at det derfor også vil tage tid at forbedre dit mindset, opnå madro og slippe fri af den undertrykkende sundhedsstress, du slæber rundt på.

SE OGSÅ: STRIKSE MADREGLER GIVER SJÆLDENT VARIGT VÆGTTAB

 

TAG STYRINGEN OVER DINE MADREGLER

Du kan begynde at arbejde målrettet med din undertrykkende mad- og sundhedsstress, ved at prøve denne lille, men effektive øvelse af.

Nedskriv alle dine nuværende mad- og spiseregler ned i en lang liste, og tjek om flere af reglerne evt. modsiger hinanden. PS. ofte modsiger flere regler hinanden, og ikke sjældent er madreglerne så umulige, at du har forsøgt at overleve i et minefelt.

SE OGSÅ: DE SMÅ DAGLIGE VALG GØR DIG FEDERE ELLER SLANKERE

Med for mange umulige madregler mellem ørerne, er det selvsagt både utroligt svært og ofte umuligt at lykkes, ikke sandt?

Begynd at tage styringen i dag, hvis mad, spisning og strikse regler og forbud fylder (for) meget i dit liv, for de stjæler fra dit gode liv, din ro, balance og madnydelsen.

Hvis indlægget hjælper dig, så del det gerne…

SE OGSÅ: FAMILIE, VENNER OG KOLLEGAER GØR DIG MÅSKE FEDERE

 

FÅ STYR PÅ DINE MADREGLER

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her