DE SMÅ DAGLIGE VALG GØR DIG FEDERE ELLER SLANKERE

SÅDAN BLIVER DU FEDERE ELLER SLANKERE

Nej, de ekstra kilo på maven, numsen, lårene osv. sætter sig ikke fast natten over, men kommer snigende over tid via “dårlige” vaner

Måske du også har oplevet virkeligheden ramme dig? Det kan fx være badevægtens tal, der pludselig er blevet irriterende højt – måske du er gået fra to decimaler til tre på badevægtens bedømmende tal?

Når virkeligheden rammer, kan vi fejlagtigt tro, at den uønskede ændring på badevægten er sket lige pludseligt. Men sådan er det jo sjældent.

Du tager ikke 10, 20 eller 30 kilo på, ved at spise meget chokolade en enkelt weekend. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Når vi er blevet federe eller slankere, så er det sket over mange flere dage, og gennem mange små daglige valg, vaner og handlinger.

SE OGSÅ: VÆGTTABSTIP: BRUG IKKE DIG SELV SOM SKRALDESPAND

 

Vægtøgning kommer ofte snigende over 5, 10 og 20 år

Typisk kommer vægtøgningen, en dårlig form og en alt for lille garderobe snigende over lang tid. Det er vores mange små daglige valg, der enten gør os federe eller slankere.

Nogle gange har vi gradvist sluppet vores gode vaner, og ladet dårlige vaner tage over gennem 5, 10 eller 20 år, før vi pludseligt vågner op.

Vi oplever alle forskellige slags “ubehagelige opvågninger” i vores liv. Nogle oftere end andre, men ingen går igennem livet uden modstand.

Kunsten ligger ofte i at finde den bedste reaktion på livets modstand.

Nogle gange skal vi reagere hurtigt. Fx hvis vores barn er på vej over fodgængerfeltet, men har overset bilen med Brian bag rettet. Her kan vi ikke nå at tænke ret meget, for vi skal handle hurtigt for at være effektive.

Andre gange har vi bedre tid til at reagere, og her kan en for hurtig og for drastisk reaktion være voldsomt ineffektiv. Sådan er det fx med vægttab og livsstilsændringer, hvor mange går alt for hurtigt, hård og voldsomt frem.

SE OGSÅ: LIGEGYLDIG OVERSPISNING FINDES IKKE, SÅ GØR DET HER

 

HOP IKKE I DE SAMME SLANKEFÆLDER

Når et uønsket resultat i livet er skabt over tid af mange valg, vaner og handlinger, så vil det typisk være en fejl ikke at benytte samme strategi til at forbedre resultatet. Alligevel hopper de fleste i fælden med begge ben.

De fleste handler irrationelt, ufornuftigt og uholdbart, når de oplever stress fx fra en “opvågning” på badevægten, hvor tallet skriger PANIK!

Så skal der ellers købes slankeprodukter, helsekost, juicekure, fatburners, kostplaner og træningsprogrammer, og det kan kun gå for langsomt.

Efter en uge med kvalme, ømhed og modstand mod det hele, fortæller vi så igen os selv: At vi har rygrad som en regnorm”, “At vi har dårlig forbrænding”, “At forandring er umulig, og vi er dømt til et ulykkeligt liv”… og andet selvsaboterende selvkritik.

SE OGSÅ: TAG STYRINGEN OVER DIN SELVKRITIK, SKYLD OG SKAM

 

Du er blevet rundere af dine mange små daglige valg, vaner og handlinger gennem lang tid – måske årevis!

Det har taget (lang) tid at skabe resultatet (kropsformen og overvægten), og det vil tage tid og kræve holdbare indsatser, at ændre på resultatet.

Hvis du ønsker at komme i form og få bedre styr på vægten, så begå ikke samme fejl, som du formentligt har gjort mange gange før. Start her i stedet for:

  • Hvad er det mindste lille og holdbare skridt, du kan tage allerede i dag?
  • Hvad er det næste lille og holdbare skridt, du kan tage herefter?

SE OGSÅ: GLEM ALT OM QUICK FIXES OG GØR NOGET HOLDBART

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her