ER DET GODT ELLER DÅRLIGT AT TRÆNE, MENS DU ER SYG?

TRÆNING UNDER SYGDOM

Er det egentlig en god eller dårlig ide at træne, motionere og være aktiv, mens du er syg, sløj, snottet, influenzaramt osv.?

Du kender måske situationen, hvor din træning, motion eller aktive livsstil kører på skinner, men så pludseligt løber næsen, hovedet dunker og halsen kradser. Du overvejer fornuften i at kæmpe dig afsted, så du kan få trænet og motioneret, selvom du nu er syg.

Du tager måske dig selv i en negligerende tanke: “Sådan en smule forkølelse skal ikke stoppe mig?” Tilladelsestanken er forståelig, for det er træls, når sygdom, sløjhed og snot kommer i vejen for dine gode intentioner og dit gode liv, der lige kørte på skinner.

Men er det egentlig en god ide at “bulldoze” dig gennem en hård træning i klubben, en styrketræning nede i fitnesscenteret, en lang løbetur osv., mens du er syg, eller er det bedst at afholde sig helt fra aktivitet?

SE OGSÅ: KAN DU MOTIONERE OG TRÆNE, MENS DIT BARN ER SYG?

 

ER DET DEDIKERET ELLER DUMT?

Jamen, jeg er dedikeret, og dedikerede mennesker presser sig gennem gennem træning på viljestyrke og selvdisciplin, selvom de rammes af sygdom, sløjhed og snot på livets vej.

Den selvfortælling, røverhistorie og forståelse har dedikerede og engagerede mennesker ofte, desværre.

Måske du ligefrem føler, du er nødt til at vise verden din dedikation her i gennem. Måske du vil bevise overfor dig selv og andre, at du har selvkontrol og viljestyrke til at holde fast, når livet giver modstand. Omverdenen skal kunne se, at du er en hård negl!

Men træning, mens du er syg, er normalt ikke en god idé. Når du er syg, har din krop brug for hvile og energi til at bekæmpe infektionen eller sygdommen. Træning og motion kan faktisk forværre symptomerne og forlænge helingsprocessen.

Ja, du kan fortsætte med at “købe ind på” selvfortællingen om at dedikerede mennesker “skal” afsted på trods af sygdom. Men spørgsmålet er, om dedikerede mennesker træffer en mere dedikeret og bedre beslutning, ved at dedikere helbredelsesprocessen?

Du kan ændre din selvfortælling til: Fordi jeg er dedikeret, så vælger jeg naturligvis at fravælge træning og motion under sygdom, og i stedet tage mig bedst muligt af mig selv og min helbredelsesproces, så jeg hurtigere kan gøre et raskt og stærkt comeback.

Dedikation kan fortolkes på flere måder, og spørgsmålet er, om måde du pt. fortolker på er dum eller dedikeret?

SE OGSÅ: GENIALE FOKUSOMRÅDER FØR, UNDER OG EFTER SYGDOM

 

FLERE GODE OVERVEJELSER UNDER SYGDOM

Jeg har herunder listet nogle gode overvejelser, som forhåbentligt vil hjælpe dig, som et dedikeret menneske, med at træffe “det rigtigste” valg, når du rammes af sygdom, sløjhed og snot på livets vej.

Når du er syg, så overvej lige følgende: 

  1. Energi og helbred: Når du er syg, bruger din krop en betydelig mængde energi på at bekæmpe infektionen. Hvis du træner, kan det føre til yderligere udmattelse og forværre symptomerne.
  2. Risiko for spredning: Hvis din sygdom er smitsom, kan træning i et fitnesscenter eller offentlige områder potentielt udsætte andre for risikoen for at blive smittet.
  3. Risiko for skade: Når du er syg, kan din krop være svagere, og du har muligvis nedsat balance og koncentrationsevne, hvilket øger risikoen for skader under træning.
  4. Nedsat immunforsvar: Hård træning kan midlertidigt undertrykke dit immunforsvar, hvilket gør det sværere for din krop at bekæmpe sygdom.

I stedet for at presse dig selv til træning, motion og aktivitet under sygdom, anbefales det at lytte til din krop, hvile og sørge for at få tilstrækkelig hydrering og ernæring, når du er syg.

Hvis dine symptomer er milde, kan let motion som en kort gåtur (måske en lunte-løbetur) være acceptabel, men undgå intens træning, indtil du er fuldt restitueret.

Er du stadigvæk i tvivl efter at have læst artiklen og set videoen, kan det være en god idé at konsultere en læge eller sundhedsprofessionel ift., hvorvidt du bør træne, mens du er syg, da det altid vil afhænge af typen og sværhedsgraden af din sygdom.

SE OGSÅ: 10 SLANKENDE TIPS TIL AT BLIVE RASK, NÅR DU ER SYG

 

GOD BEDRING ELLER GOD TRÆNING

[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her