Roastbeef (pålæg) med løg, parmesanost og agurk » Nem opskrift

Roastbeef (pålæg) med løg, parmesanost og agurk » Nem opskrift
Roastbeef (pålæg) med løg, parmesanost og agurk » Nem opskrift

Nyd roastbeef pålæg som et måltid

Prøv min lette, lækre og lynhurtige opskrift på roastbeef (pålæg) med løg, parmesanost og agurk » Nyd et nemt, sundt og mættende måltid

Jamen, kan det i det hele taget kaldes for en opskrift? Lad os kaste et blik på definitionen af opskrift: En skriftlig anvisning på hvordan især en madret laves.

Lad ordkløveriet ligge for en stund. Pointen er nemlig, at give dig en anvisning og en invitation til at tænke pålæg ind som måltider – specielt på travle dage!

Du kan frit veksle mellem alle de lækre pålægsvarianter, du holder mest af. Magert pålæg er at foretrække, da du opnår bedst mæthed pr. kalorier her af. Magre pålægsvarianter vil hjælpe dig til at få bedre styr på vægten, og støtte dig i vægttab og vægtbalance.

Sådan hjælper magert pålæg dig til vægttab og vægtbalance

Jo, du må gerne nyde pålæg i skamløst store mængder, som en del af dit måltid. I mange situationer kan det faktisk være en genial ide til at få styr på sulten.

  • Vil du have en nem og mættende frokost på rekordtid, så prøv opskriften.
  • Har du brug for et mellemmåltid kl 16:00, så snup nogle skiver magert pålæg.
  • Er du typen der spiser på træthed, så snup nogle skiver magert pålæg fx kylling, kam, hamburgerryg, filet eller roastbeef, fremfor at falde i kagerester og slik – igen.

De typer af magert pålæg, der mætter bedst pr. kalorie er: kylling, svinekam, hamburgerryg, svinefilet, roastbeef, kalkun, sandwich skinke, saltkød mm.

Tjek gerne selv op på varedeklarationerne andre pålægsvarianter. Du kan fx matche kalorie- og proteinindhold om imod nogle af de nævnte, og bruge dem som vejviser.

Tag styringen i dit eget liv, og slip evt. strikse pålægsregler fra din opvækst!

 

Vil du selv lave en roastbeef til udskæring?

Vil du gerne lave roastbeef selv, kan jeg anbefale, at Sous vide tilberede en cuvette eller culotte på 54 grader i 8-14 timer. Afslut med en hurtig smørstegning på pande.

Følg fx okseculotteopskriften for Sous vide her: Rosastegt okseculotte med ostegratineret blomkål, porre og broccolisalat

Alternativt i ovn ved 225 grader i de første 10 minutter, hvorefter temperaturen sænkes til 160 grader i yderligere 15-20 min eller indtil centertemperaturen er 54 grader.  Lad stegen hvile i 10 min.

Følg fx kalveculotteopskriften for ovntilberedning her: Ultramør kalveculotte med sprøde knoldselleri-kroketter og broccolisalat

Hav altid styr på din centrumtemperatur i kødet ved ovntilberedning. Det er ofte forskellen, der gør forskellen på “perfekt” og “pis ærgerligt”.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Fintskåret roastbeef med løgringe, revet ost og agurk
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 1
 
Ingredienser:
  • 100-150 gram tyndskåret roastbeef fx roastbeef pålæg
  • ½ løg skåret til løgringe
  • 1 spsk revet parmesanost (kan udelades)
  • 10-15 cm agurk
  • 1 dusk frisk dild (kan udelades)
  • ½ tsk salt
  • ½ tsk sort peber (gerne friskkværnet)
Sådan gør du:
  1. Grib en tallerken, og anret den tyndskårne roastbeef og de snittede løgringe.
  2. Anret agurkeskiverne ved siden af roastbeef og løgringe.
  3. Tilsæt en dusk dild, salt og friskkværnet sort peber og server.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her