Grillet Black Angus steak med ovnbagt fennikel og champignoner

Grillet Black Angus steak med ovnbagt fennikel og champignoner
Grillet Black Angus steak med ovnbagt fennikel og champignoner

Opskrift grillet Black Angus steak

Server grillet Black Angus steak med bagt fennikel og champignoner » en nem opskrift på lækker selvforkælelse

Her får du en opskrift på genial weekend-, hygge- og gæstemad, der smager så fuglende synger. Der findes ikke meget der slår en mør og saftig oksesteak. I opskriften, anvendte jeg steaks skåret af en 21 dage formodnet Black Angus cuvettesteg (fra LIDL).

Som tilberedningsmetode i opskriften, anvendte jeg min Sous Vide i 2 timer ved 54 grader, hvorefter de fire Black Angus steaks blev grillet ultra kort.

 

Hvad gør jeg, for jeg har ingen Sous Vide?

Har du ikke en Sous Vide, kan du anvende den alternativ tilberedning nedenfor. Uanset fremgangsmåde, kan du se frem til at nyde fire møre og saftige steaks.

Mangler du mere tilbehør? Så prøv med dampede broccolibuketter med smør og havsalt eller lune smørsauteret bønnesalat med champignoner og sesamfrø eller en sprød salat.

Eller lad dig friste af de mere end 100 tilbehørsopskrifter via linket her…

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”

4.86 fra 1 stemmer
Grillet Black Angus steak med ovnbagt fennikel og smørstegte svampe
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 4
 
Ingredienser:
  • 4 stk Black Angus oksesteaks a' 200 gram
  • 500 gram hele champignons
  • 1 spsk smør eller klaret smør til stegning
  • 1 tsk peber (gerne friskkværnet)
  • 1 tsk salt
  • Andre smagfulde krydderier, du elsker
Ovnbagt fennikel
  • 2-3 stk fennikel
  • 1-2 spsk olivenolie
  • 1 tsk salt
  • 1 tsk peber (gerne friskkværnet)
  • Krydderurter, her i opskriften er tørret timian og basilikum anvendt
Sådan gør du:
Sådan tilbereder du møre og saftige steaks i Sous Vide
  1. Krydr de fire steaks, vakuumpak dem og læg dem i din Sous Vide på 54 grader i 2 timer. Har du ikke Sous Vide kan du stege dine steaks på en pande med smør ved middel til høj varme til kødsaften er rosa.
Sådan tilbereder du møre og saftige steaks på en stegepande
  1. Krydr de fire steaks. Smelt en smørklat på en pande ved høj varme. Steg dine steaks i 2-3 minutter per side.
  2. Tag steaksene af panden og pak dem ind i stanniol, med den blanke side indad. Dine steaks er klar til servering efter 5 minutter i stanniol.
Sådan tilbereder du ovnbagt fennikel
  1. Rens fenniklerne under rendende vand. Fjern ved et skrå snit i bunden, den hårdeste del af stokken. Knæk de dildlignende grønne stængler af og gem dem til anretningen.
  2. Skær fenniklerne i kvarte med en skarp kniv, læg fenniklerne på en bageplade, pensel med oliven olie og krydder fenniklerne med hav- eller stensalt, sort friskkværnet peber og et skud krydderurter.
  3. Bag fenniklerne i ca. 30-35 minutter ved 180 grader varmluft.
Smørstegte svampe og grillede steaks
  1. Rens de hele champignons og steg dem i smeltet smør på en varm pande i 5-7 minutter, til de er gyldne.
  2. Efter 2 timer, tages de fire Black Angus steaks op af Sous Vide'n.
  3. Fyr op for en gillpande, gasgrill eller benyt panden, du har lavet champignons på.
  4. Når panden eller grillen er godt varm, grilles de fire steaks ca. 30 sekunder på hver side.
  5. Server steaks med de dildlignende toppe fra fennikel, smørstegte svampe, med ovnbagt fennikel.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


[mailmunch-form id="617934"]

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her