Kinaradise i flødesovs ala flødekartofler » Nem tilbehørsopskrift

Kinaradise i flødesovs ala flødekartofler » Nem opskrift som tilbehør
Kinaradise i flødesovs ala flødekartofler » Nem opskrift som tilbehør

Opskrift på kinaradise i flødesovs

Nyd opskriften på kinaradise i flødesovs, som er et skønt alternativ til flødekartofler til dine lune livretter!

YES! Vi er helt enige om at flødekartofler smager djævelsk godt. Her i opskriften får du et forslag til, hvordan du dels kan skifte kartoflerne ud med den mindre energitætte grøntsag kinaradisen.

Kartofler indeholder 82 kalorier per 100 gram, hvor kinaradisen indeholder 18 kalorier. Det er blot kalorieforskellen i valg af grøntsag. Flødesovsen er der i mod oftest den mest energitætte del tilbehøret, og derfor får du i opskriften et kaloriereducerende tip hertil.

Faktisk synes jeg, at flødekartoffel-oplevelse bibeholdes ganske godt. Og ja, så kan tilbehørsopskriften klares på omkring 15 minutter, hvis du er kvik på hænderne.

Til at lave kinaradise ala flødekartofler, skal du bruge tyndskræller, mandolinjern, stavblender, en skål, samt et ildfast – udover opskriftens ingredienser.

 

Er kinaradise stærk i smagen som almindelig radiser?

Nej, har en meget mildere smag end almindelige runde radiser – næsten smagsløs og dermed et perfekt alternativ til kartofler ligesom her i opskriften. Mens almindelige radiser kan have en skarp og krydret smag, har kinaradise en mere delikat og sødere smag.

Kinaradise, også kendt som daikon-ræddike, er derfor ikke stærk på samme måde som almindelige radiser. Kinaradise er ofte brugt i asiatiske køkkener, både rå og kogte, og dens smag kan variere lidt afhængigt af dens størrelse og modenhed.

 

Rigtig god fornøjelse med opskriften!

Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor”

4.86 fra 1 stemmer
Kinaradise i flødesovs ala flødekartofler » Nem opskrift som tilbehør
Forfatter: 
Hands-on tid: 
Tilberedningstid: 
Total tid: 
Antal portioner: 6
 
Ingredienser:
  • 1 stor kinaradise (omkring 1 kg)
  • 1 stort løg
  • 1 fed hvidløg
  • 2-3 dl fløde (eller cremefine for færre kalorier)
  • 200 gram flødeost (evt. med pikant eller anden spændende smag)
  • 3-4 spsk pofiber
  • 50-100 gram revet mozzarellaost
  • 1-2 tsk friskkværnet peber
  • 2-3 tsk salt
  • Tilføj evt. selv andre krydderier fx krydderurter mm.
Sådan gør du:
  1. Tænd din ovn på 180 grader. Denne gang skal vi ikke bruge varmluft funktionen.
  2. Skræl kinaradisen og løget. Riv både kinaradisen og løget på et mandolinjern, så du får lavet en masse tynde flager af både løg og kinaradisen.
  3. Hæld fløde, flødeost, hvidløg, pofiber og krydderierne i en skåle og blend massen godt igennem, så den fremstår som en sammenhængende ostesovs. Smag evt. til med flere krydderier.
  4. Tag et ildfast fad af passende størrelse og sørg for at få det smurt godt op med smør.
  5. Fordel nu skiverne af løg og kinaradise i henholdsvis et lag ad gangen med ostesovs imellem hvert lag. Afslut med et tyndt lag ostesovs øverst.
  6. Fordel det revne ost på toppen af dine kinaradise ala flødekartofler.
  7. Sæt fadet i ovnen og bag det i 45 minutter, hvorefter du kan skrue ned på 160 grader, hvis osten er ved at tage for meget farve.

Opskriften er diabetes-venlig Nyd mine nemme, sunde og lækre retter som diabetiker!


Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor

– Bon appétit –

[mailmunch-form id="617934"]

10 KOMMENTARER

  1. Hej. Brugte en rest piskefløde. Bruger du kaffefløde? For det bliver hurtigt til “smør” med blenderen. Jeg skiftede til håndkraft. 🙂

  2. Super opskrift. Min teensgesøn syntes, det er bedre end den “ægte vare” Vi skruer lidt op for hvidløg og ost. Bruger foodprocessor nu. Stavblender duer ikke. Det bliver klumpet. Mætter meget efter vores erfaring.

  3. Hold da op, det smagte lækkert.
    Min kæreste var villig til at opgive kødet bare for at kunne spise mere flødekinaradisse. Vi brugte garlicost den flødeskum agtige i stedet for flødeost og hvidløg, det virker godt. Tak for mad

  4. Det smagte vild godt, jeg brugte glaskål i stedet for kinaradise, det er helt sikkert blevet et hit her hos os

Skriv din kommentar her
Venligst indtast dit navn her