SKAB AKTIVITETSVANER I SMÅ SKRIDT
Lad dig gerne inspirere af mine trænings-, motions- og aktivitetsvaner, og det vigtigste – hvordan jeg har gjort vanerne holdbare!
OBS: Sidens oplysninger om mine trænings-, motions- og aktivitetsvaner er senest opdatereret 1. September 2023.
Tidligere trackede jeg al min træning i Endomondo, som for nogle år siden blev opkøbt og lukket ned at Under Armour. Men det betyder ikke, at jeg ikke får trænet, motioneret og har en aktiv livsstil – heldigvis!
Faktisk har jeg fundet langt mere motions- og træningsglæde ved at tracke mindre, så første guldkorn til dig er at være nysgerrig, hvis du tracker meget. Hjælper det dig til motionsglæde og fastholdelse af dine aktivitetsvaner, eller ej?
Pt. styrketræner jeg 20-30 minutter 5-6 dage om ugen, løber 5 kilometer 1-3 gange om ugen og træffer bevidst mange aktive valg i min hverdag fx ift. transport, trapper fremfor elevator mm.
Min(e) ugentlige fridag(e) var engang planlagt 100%. Siden hen har valgfriheden ift., hvornår jeg føler og fornemmer behovet få lov at overtage, hvilket har givet mig mere motionsglæde.
Struktur er effektivt, men frihed kan også være effektivt – ofte på andre måder, vær nysgerrig på for lidt og for meget struktur!
Mine holdbare trænings-, motions- og aktivitetsvaner holder, har jeg opbygget et skridt ad gangen, og jeg anbefaler dig at gøre det samme. Find ud af hvorfor, ved at læse videre, hvis du gerne vil undgå flere fiaskoer ift. aktivitetsvanerne.
SE OGSÅ: BEGÅ IKKE DE SAMME FEJL, SOM JEG HAR BEGÅET
Min træningsrutine består af følgende leg, push, pull split
- Mandag: Ben (forlår, baglår, lægmuskler) og baller
- Tirsdag: Push-workout: Bryst, triceps, mave, for- og midterskulder
- Onsdag: Pull-workout: Ryg, nakke, bagskulder og biceps
- Torsdag: Push-workout: Bryst, triceps, mave, for- og midterskulder
- Fredag: Pull-workout: Ryg, nakke, bagskulder og biceps
- Lørdag: Push-workout: Bryst, triceps, mave, for- og midterskulder
- Søndag: Pull-workout: Ryg, nakke, bagskulder og biceps
SE OGSÅ: GØR DET HER, NÅR DU IKKE HAR TID TIL DIN MOTION OG TRÆNING
Hvor lidt træning, motion og aktivitet er egentlig nok?
Det er et ofte stillet spørgsmål. Spørgsmålet er blevet stillet af mange af de tusindevis af skønne mennesker, jeg gennem de sidste 10-15 år har hjulpet til at lykkes og leve bedre.
Som udgangspunkt, vil jeg støtte mig til de gældende anbefalinger om fysisk aktivitet for voksne 18-64 år, som sundhedsstyrelsen har beskrevet her:
- Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdagsaktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.
- Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden.
- Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele.
Kilde: https://www.sst.dk/da/Viden/Forebyggelse/Fysisk-aktivitet/Anbefalinger-om-fysisk-aktivitet
SE OGSÅ: JO, LIDT MOTION ER MEGET BEDRE END INGENTING…
Glem anbefalingerne, skab holdbare vaner og få holdbare resultater
For nogle er Sundhedsstyrelsens anbefalinger ekstremt overskueligt og lige til, mens det for andre er totalt uoverskueligt. Det kommer helt an på dit udgangspunkt. Lad dig ikke stresse over de gældende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen.
Mange mennesker er indrettet mentalt til at have fokus på alt-eller-intet tænkning. Det vil sige, at hvis de ønsker at flytte sig fra 0 (deres udgangspunkt), så skal næste skridt hedde 100.
Dette alt-eller-intet mindset spænder desværre ben for ekstremt mange mennesker hver eneste dag. Risikoen for ikke at få vores hjerne med på nye forandringer er nærmest 100%, hvis vi går med et mindset, der sigter efter at gå fra 0 – 100 på en gang.
SE OGSÅ: KOM I FORM OG OPNÅ HOLDBART VÆGTTAB UDEN AT SVEDE
Strategien holder typiske nogle dage eller i bedste fald få uger, hvorefter du har endnu en fiasko i bagagen. Enhver rejse starter med det første skridt – og så det næste osv.
Hvis ikke vi får skabt holdbare trænings-, motions- og aktivitetsvaner, så giver det kun kortvarige resultater. Glem din alt-eller-intet tænkning, få styr på dit mindset og din strategi, så du opnår holdbare sundhedsfremmende resultater.
Generelle anbefalinger er intet værd, hvis de giver dig fiasko!
Føler du at Sundhedsstyrelsens anbefalinger blæser dig bagover. Eller for den sags skyld, den plan eller det program, du har fundet i ugebladet eller fitnessmagasinet, så drop det.
Den rigtige vej for dig til holdbare trænings-, motions- og aktivitetsvaner ser måske meget anderledes ud for dig. Det er 10.000x vigtigere, at du formår at fastholde dine gode vaner, indsatser og rutiner, end at du start ud med en forventning om 100%.
SE OGSÅ: Pas på fælden ved at følge ugebladenes træningsprogrammer
Har du mange kortvarige trænings-, motions- og aktivitetseventyr i bagagen, så er det på tide, at du anvender en anden strategi – en holdbar strategi.
Lad dig GRATIS inspirere af de mere end 300 motiverende peptalks og mine 200 lærerige artikler herom, som du finder her på LEVBEDRE.DK.
SE OGSÅ: Drop IKKE dine motions- og træningsvaner (helt) i ferien…