
Prøv en saftig burger med pepperoni-ostebøf og tzatziki
Her får du opskriften på en saftig burger med pepperoni-ostebøf, tzatziki, bløde løg og salat » En glutenfri og LCHF-venlig burgeropskrift
Kombinationen af den saftige pepperoni-ostebøf med tzatziki, bløde løg og sprød salat, er noget der flår i mundvandet. Alle de smagfulde herligheder serveres indpakket i den bedste LCHF/KETO/Low-Carb burgerbolle, jeg nogensinde har fremstillet! MUMS.
Hvorfor lave en LCHF/KETO/Low-Carb? Nogle har en præference for en kost med få kulhydrater fx diabetikere og personer på LCHF/KETO. Andre ønsker deres mad lavet helt fra bunden af. Nogle helt tredje har glutenallergi og savner en saftig burger.
Uanset om du ønsker det ene, det andet eller tredje, får du en burgeroplevelse der mætter godt og smager himmelsk!
Prøv den bedste LCHF burgeropskrift, jeg nogensinde har smagt…
For at overskueliggøre opskriften, har jeg valgt at linke til opskriften på de super lækre (LCHF/KETO/Low-Carb) sandwich-/burgerboller. Du kan blot lave en halv portion af LCHF burgerbolleopskriften, hvis du bare skal have burgerboller nok til opskriften her.
Få opskriften på de lækre sandwich-/burgerboller med hytteost og kokosfibre her
Men… Når du alligevel skal i gang, er det både smart og effektivt at lave en fuld portion, så har du nemlig lidt ekstra lækre sandwich-/burgerbollebrød klar, til en anden dag.
Tip! Bollerne er yderst fryseegnet, og de holder sig friske en uges tid i køleskabet.
Rigtig god fornøjelse med opskriften!
Pssst… “Når du har prøvet opskriften, så del gerne din oplevelse nedenfor ;-)”
- Find link til opskriften i afsnittet ovenfor
- 500 gram hakket oksefars
- 100 gram pepperoni
- 50 gram revet mozzarella
- 4 løg
- 1 tsk salt
- 1 tsk friskkværnet sort peber
- 1 knsp chili (kan udelades)
- 2 hjertesalat
- 250 gram tomater
- 25 gram smør
- 1 Agurk
- 2 fed hvidløg
- 1,5 dl 18% Creme fraiche, Græsk yoghurt 10% eller let yoghurt for færre kalorier
- 1 tsk salt
- 1 tsk friskkværnet sort peber
- Start med at lave dine super lækre Low-Carb burgerboller jf. opskriften, som du finder via linket i afsnittet ovenfor.
- Snit det ene løg fint. Grovhak den revne mozzarella. Bland løg, hakket oksefars, snittet pepperoni, mozzarellaost, salt og peber, og form 4-6 styk pepperoni-ostebøffer af den blandede fars.
- Grib en stor pande, smelt smørret ved høj varme, og steg bøfferne i 3-5 minutter på hver side, ved middel til høj varme. De sidste tre løg snittes til halve løgringe, og steges bløde i smørret, ved siden af pepperoni-ostebøfferne.
- Skyl, snit og klargør salat og tomater.
- Skyl agurken, og del den på langs i fire dele. Fjern det inderste vandfyldte kød i agurken. Dette gøres, så tzatzikien ikke bliver udvandet inden servering.
- Snit de fire aflange agurkestave i tynde skiver på et mandolinjern, eller med en kniv.
- I en skål blandes agurkeskiverne med presset hvidløg, creme fraiche. Smag tzatzikien til med salt og peber.
- Halver bollerne og placer en portion frisklavet tzatziki på den nederste burgerbolle.
- Læg så en pepperoni-ostebøf ovenpå, lidt bløde løg, sprød hjertesalat, og slut af med
- toppen af burgerbollen. Server med ekstra bløde løg og den sprøde salat.
Serveringsforslag kan du se på billedet ovenfor 🙂
LCHF | KETOGENIC | LOW-CARB
– Bon appétit –